Opdatering: Den 54 årige kvinde, der blev efterlyst med billede, er fundet i god behold.

Østjyllands Politi leder i øjeblikket efter en savnet kvinde.

Den 54-årige kvinde cyklede fra sit hjem i Solbjerg, der ligger syd for Aarhus, i nedtrykt tilstand mandag aften.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse:

»Familien anmeldte klokken 21.44, at den 54-årige var taget hjemmefra og efterfølgende havde sendt nogle beskeder, der gjorde dem bekymrede,« lyder det.

Politiet har indtil de sene nattetimer ledt intensivt efter kvinden med både hunde, helikopter og patruljering i Solbjerg-området.

Tirsdag morgen gik eftersøgningen i gang igen.

»Politiet opfordrer borgerne i området til at kigge i legehuse, skure og lignede efter den 54-årige,« oplyste politiet.

Og klokken 13.30 oplyser Østjyllands Politi, at de endnu ikke har fundet 54-årige kvinde.

»Vi søger fortsat efter 54-årige XX (navn udeladt, red.), som cyklede fra sit hjem i Solbjerg i går aftes. Kort efter hun forlod hjemmet, var hun i den lokale Rema1000. Her ses hendes el-cykel, på overvågning, med en gul refleksvest bagpå,« oplyser politiet.

Den savnede kvinde beskrives som værende omkring 168 centimeter høj og kraftig af bygning.

Hun har brunt, skulderlangt hår, og hun er formentlig iført en sort vatteret jakke og kondisko. Hun havde en grøn Fjällräven-rygsæk med brune læderhåndtag med sig.

Hun er derudover kørende på en sort elcykel med grønne stafferinger.