En større politiaktion udspiller sig søndag aften på Nordre Frihavnsgade på Østerbro i København.
Det sker, efter en person er blevet stukket i armen med en kniv omkring restauranten Steakhouse Savana.
Det oplyser vagthavende hos Københavns Politi, Mads Øsermark, til B.T.
Det er endnu uklart, hvor længe politiet vil være til stede på Nordre Frihavnsgade, og de kan heller ikke oplyse, om der er foretaget anholdelser i sagen.
Området ved restauranten er på nuværende tidspunkt afspærret.
Offeret er uden for livsfare.