OPDATERING: Mandag aften meddeler Nordsjællands Politi på X, at den 20-årige kvinde, der har været forsvundet siden søndag, er blevet fundet. 

Rungsted Hegn, et større skovområde i nordsjællandske Rungsted, er lige nu afspærret.

Her er Nordsjællands Politi nemlig med egne ord »i gang med en politiforretning«.

Til det benytter man sig af både droner, dykkere og hundepatruljer, oplyser politikredsen.

I nat udsendte Nordsjællands Politi en efterlysning af en  kvinde, , der var gået fra en adresse ikke langt fra den nu afspærrede Rungsted Hegn og efterfølgende er blevet meldt savnet.

På X bekræfter Nordsjællands Politi mandag eftermiddag, at afspærringen sker i forbindelse med eftersøgningen af kvinden.

Politiet opfordrer borgerne til at respektere afspærringerne. 

Ser man den savnede kvinde, beder politiet om, at man holder kontakt til hende og ringer til politiet på telefonnummer 1-1-2.