Flemløse Biogas, hvor silo-ulykken torsdag fandt sted, reagerer nu på den tragiske ulykke, som har kostet tre personer livet.

Det gør direktør Kurt Poulsen i en pressemeddelelse, skriver TV 2 Fyn.

To personer blev meldt døde tirsdag aften.

Fredag morgen har politiet meldt ud, at en tredje person, en 53-årig mand fra Belgien, er afgået ved døden. Han blev fundet begravet i det nedstyrtede beton, efter siloen styrtede sammen.

»Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt,« siger Kurt Poulsen og tilføjer:

»Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig,« lyder det fra Kurt Poulsen.

Udover de omkomne, er seks personer kommet til skade i ulykken.

Fyns Politi vil i den kommende tid samarbejde med relevante myndigheder efterforske årsagen til ulykken.