Seks måneders fængsel. Det blev dommen, der netop er afsagt ved Københavns Byret, for en 28-årig brandmand og fritidspædagog, der fik et "blow-job" i sin bil af to piger på 14 og 11 år. Pigerne havde han mødt på Facebook og chattet om sex.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han fortrød straks efter det seksuelle forhold, hvor pigerne stod op midt om natten for at mødes med brandmanden på en villavej i Tårnby.

Retten mente, at brandmanden havde udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed til at få sex med pigerne. Han skal betale 10.000 kr. i tort-erstatning til hver af de to piger.

Den 14-årige pige havde i forvejen et fem måneder langt seksuelt forhold med en 30-årig brandmand, også fra Tårnby Brandvæsen, som næste mandag stilles for Københavns Byret.

Dum og blind
- Det værste for mig var at indse, at den ene pige var 11 år. Jeg har været dum og blind. Jeg skal leve med det resten af mine dage, men det har ikke været min mening af udnytte nogen, sagde brandmanden, da han fik det sidste ord i retten.

Anklager Line Steffensen mente, at brandmanden havde udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed til at udnytte pigerne, som var nemme at manipulere.

- Så unge piger kan føle sig smigret over at en brandmand, som de synes ser godt ud, er interesseret i dem. Men de er blevet fanget i spillet og det var ham, der pressede på. Han skulle som den voksne have set det og sagt fra, sagde anklageren i byretten.

Fyret som brandmand
Den 11-årige løj om sin alder og sagde hun var 14, men det burde brandmanden have gennemskuet, mente anklageren.

Hun krævede en ubetinget fængselsstraf, men forsvarer Gunnar Homann mente, at en betinget dom eller samfundstjeneste var rimeligt. - Han er allerede straffet nok, sagde forsvareren og henviste til, at brandmanden har siddet to måneder i varetægtsfængsel og er blevet fyret fra sine to jobs som brandmand og fritidspædagog på et fritidshjem.

Piger kunne ikke sige nej
I retten kom det frem, at selvom pigerne frivilligt indlod sig med den "lækre" brandmand, så var de nervøse og havde egentlig ikke lyst til det. Men nu havde de chattet om sex med ham og så kunne de ikke lide at sige nej. Ifølge pigerne var det brandmanden, som begyndte at tale om sex og spurgte om de var friske på et blow-job.

Den 14-årige troede også, at hun kunne "bruge" forholdet til den 28-årige til at slå op med den anden brandmand på 30, som hun havde haft samleje med tre gange – den ene gang på Tårnby Brandstation.Den dømte brandmand ankede på stedet dommen til landsretten. Han er nu løsladt, indtil ankesagen er afgjort.