Bomberydderne har netop skudt på mistænkelig kuffert og togtrafikken kører igen. Angiveligt var det værktøj, der stak ud af kufferten og vakte politiets opmærksomhed.

Brandvæsnet er netop kørt fra stedet, og bt.dks udsendte på stedet oplyser, at der for kort tid siden lød et ordentlig brag, hvilket var bomberydderne, der formentlig sprang kufferten i stykker.

Togene på Hovedbanegården kører også igen.

Kufferten, hvor nogle "anordninger" stikker ud blev opdaget cirka kl. 15.30 på hjørnet af Reventlowsgade og Tietgensgade.

Politiet evakuerede sporene 1 - 12 på Hovedbanegården og forsvarets bomberyddere med bomberobotten "Rullemarie" kom til stedet for at undersøge kufferten.

bt.dks udsendte på stedet fortæller, at Reventlowsgade, Stampesgade, Istedgade og Colbjørnsgade er spærret af.

- Men det lader ikke til, at togtrafikken er berørt af situationen. Desuden kan jeg se, at beboere tæt ved området er blevet evakueret, siger bt.dks udsendte. og fortsætter.

- Hjemmeværnet er også kommet, og politiet vil ikke gøre noget, før der er kommet ambulancer til stede.

Bombealarmen kommer et døgn efter at Østerport Station i går var lukket i timevis på grund af en formodet rørbombe, som viste sig at være fyrværkeri.