Anni Fønsby har igennem en årrække lånt penge ud til folk, som er ude af stand til at få et banklån. Det forklarede hun torsdag formiddag i Retten i Odense.

Rufferisagen mod Anni Fønsby er nået til dag tre, og torsdag er det for første gang med Anni Fønsby i vidnesskranken.

Her har Anni Fønsby netop forklaret, at hun igennem de seneste 11 år har lånt penge ud til en lang række forskellige mennesker.

- Det er mennesker, der ikke kan låne penge i banken, og så er de kommet til mig, sagde Anni Fønsby.

En af de personer, som Fønsby lånte penge ud til, var veninden og samarbejdspartneren omkring en række sexklinikker, Soffi Louisa Larsen. Ifølge Fønsby lånte hun f.eks. 60.000 kr. til veninden, så hun kunne drive en sexklinik i Aabenraa.

Til sidst blev lånene dog så mange, at Anni så sig nødt til at sætte en ny pengeboks op på en af sexklinikkerne - en boks som veninden ikke havde adgang til. Ifølge Fønsby fordi, Soffi Louisa Larsen snød hende.

- Jeg havde jo penge til gode hos hende, som Anni Fønsby forklarede sin handling.