____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>57 dage. Så lang tid gik der fra den 25-årige MG blev løsladt, for sin seneste dom for narkokørsel, til han i en amfetaminrus satte sig ind i den Golf, som 16. august sidste år torpederede og dræbte 50-årige Frank Brian Hansen på en vej udenfor Kolding.

MG har på trods af sin unge alder hele otte tidligere voldsdomme og tre tidligere domme for spiritus- og narkotikakørsel og blev senest af byretten idømt tre års fængsel for trafikdrabet på Frank Brian Hansen, der blot var en tilfældig cyklist på vej på arbejde.

Læs også: Iskold luft mellem dødsbilister: Brød sammen i rettenDerfor kræver statsadvokatens anklager Rasmus Gyldenløve, at landsretten udløser en reststraf på et halvt år fra MGs seneste dom, og svinger straffen op på tre år og seks måneders fængsel samt frakendelse af retten til at køre motorkøretøjer i 10 år.

- Den tiltalte har fået flere chancer af retssystemet. Men mindre end to måneder efter han er blevet løsladt, sætter han sig narkopåvirket ind i en muskelbil, fordi han synes, at det er sjovt at køre ræs. Det har nu kostet en mand livet, så nu mener jeg altså, at hammeren skal falde. Han har jo vist at han er komplet ligeglad med andres liv og helbred, rasede han torsdag formiddag i landsretten i Kolding

Læs også: Anklage: Kørte 50-årig ihjel med 124 km/t i hash-rus - og gik på drukDen 25-årige nægter at have kørt bilen, men i stedet peger på sin medpassager, er det torsdag op til Vestre Landsret, at dømme i sagen. Ingen vidner så MG kører bilen på selve ulykkestidspunktet, men først umiddelbart efter. Førersidens siderude blev dog knust ved ulykken, hvor farten var mindst 140 km/t og MGs bukser var fyldt med glasrester. Anklageren er derfor ikke i tvivl.  

- De glasskår, der blev fundet på hans bukser er meget tæt på, at være det fældende bevis. Hans forklaring om, at glasset skulle være kommet der fordi, han efter ulykken - nærmest lagde sig ned på sædet - for at tørre bilen af er nærmest grinagtigt, tordnede anklageren.  MGs forsvarer Mette Grith Stage er - måske ikke overraskende - uenig. 

- Bare fordi, der er noget der tyder på, at det kunne være ham, er jo ikke ens betydende med at det er udenfor enhver rimelig tvivl, og derfor mener jeg, han bør frifindes.

Der forventes at falde dom i sagen torsdag eftermiddag.