Når Vild med dans til efteråret tager hul på 10. sæson bliver det med en helt ny værtinde ved siden af den erfarne mandlige vært, Claus Elming, nemlig den 29-årige model og skuespiller Sarah Grünewald. Men selvom det er stort for Grünewald pludselig at blive en del af en stor del af Familien Danmarks fredagsunderholdning, så er det andre ting der fylder hovedet lige nu.

- Jeg er i fuld gang med at indspille og forberede en ny comedy-serie på TV2 Zulu, hvor jeg spiller Mie, der ejer en blomsterbutik, så jeg har faktisk ikke rigtig tid til at tænke så meget på Vild med dans lige nu. Men det er jo heldigvis også først til efteråret, griner hun.

tatoo


I comedy-serien spiller hun overfor de to komiker Rune Klan og Mick Øgendahl. En oplevelse hun ikke ville have været foruden.

- Det er simpelthen så sjovt at spille den rolle. Og Rune og Mick er rigtig sjove at spille overfor, så jeg er rigtig glad, fortæller hun.

Værtsrollen i TV2 underholdningsflagskib fik hun efter en casting, hvor andre håbefulde kvinder var mødt op i håbet om, at de skulle være Christiane Schaumburg-Müller O'Connors efterfølger som den kvindelige del af værtsskabet. Hun har en helt klar ide om, hvorfor det blev hende.

- Jeg har forberedt mig selv rigtig godt, og jeg synes castingen gik rigtig godt, siger hun.

- Faktisk har Claus Elming fortalt, at han fik en helt wauw-oplevelse, da jeg var til casting, smiler hun.