Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den konkursramte playboy Frederik Fetterlein, 41, sørgede ikke længe over, at den seneste forlovelse gik i vasken

Meget kan man sige om den tidligere tennisspiller, fotomodel og fallerede forretningsmand Frederik Fetterlein. Men han spilder ikke tiden med at græde over spildt mælk.

I marts måned brød hans tidligere forlovede Charlotte Damberg med ham og aflyste det planlagte kæmpebryllup i London.

Her seks måneder senere har han igen været på knæ, og 23-årige Michella Madsen sagde ’ja’.

Og dermed er et nyt bryllup under opsejling. Også denne gang skal det angiveligt holdes i London.

- Det er sgu ret dejligt, griner Frederik Fetterlein, da B.T. fanger ham på vej til kombineret børnefødselsdag for sin 11-årige søn Tobias, som han fik med tjekkiske Tereza Maxova, som han blev gift med i år 2000 og et barselsbesøg hos selv samme Tereza, der lørdag blev mor igen. Fetterlein har også barn med popsilden Saseline Sørensen, som han blev skilt fra i 2008.

Fetterlein

- Michella er vildt dejlig, og hun er god til at tage tingene stille og roligt, så hun kan holde styr på mig, griner Fetterlein ned i telefonen.

- Er du ved at gifte dig til en stærk karakter?

- Ja, det kan man måske godt sige...

- Du har efterhånden skabt dig lidt af et rygte, er Michella ikke bekymret over det?

- Narh... Jo måske er hun lidt. Og jeg tror da heller ikke, at veninderne siger til hende, at jeg er verdens sikreste hest at spille på, men det er lige som om, jeg er ved at falde lidt til ro. Og det er hun ret glad for. Hun gider ikke så meget opmærksomhed, så vi har indtil videre holdt lav profil med det hele, siger Fetterlein, der afslører, at de to har kendt hinanden i fire-fem måneder, og at han friede til hende for to uger siden.

- Det med pressen slipper hun nu ikke helt for, for min bog kommer her den 15. september.

Som alt andet, Fetterlein har lagt sine hænder på, har hans bogprojekt om livet som playboy med masser af kokain og et solidt overforbrug af både kvinder og penge, der har kostet ham en personlig konkurs og to skilsmisser, været en saga i måske, hvornår, ikke alligevel og så alligevel igen.

Men nu kommer den altså - bogen. Og indtil det modsatte er bevist, er der også et bryllup undervejs.

Andre læser også