Hun har svært ved at sove om natten og får gåsehud ind imellem. Tirsdag optræder Madonna i København og Danmarks største fan, Camilla Lundbye, er ved at gå til af spænding.
- Jeg har slet ikke sovet i nat, siger 41-årige Camilla Lundbye fra Ordrup.
- Jeg lægger mig i kø kl. 4 om morgenen, siger hun og viser os det skilt, hun har lavet til lejligheden. 'I love Madonna,' står der, for det gør Camilla og har gjort det siden hendes bror for 26 år siden satte en plade med Madonna på.
- Jeg var solgt. Det var ligesom kærlighed ved første blik til en mand. Det føltes bare rigtigt, siger Camilla.
Lige siden har Madonna fyldt en stor del af hendes liv. Fire timer dagligt bruger Camilla på nettet, hvor hun leder efter vinylplader, nye videoer, bøger osv. Og i alt vurderer hun at have brugt op imod 200.000 kr. på Madonna. Derfor har hun også gemt meget væk og har hemmeligt nummer.
- Der er mange, som gerne vil have fat i det, tilføjer hun.
Madonna hjalp med skilsmissen
Madonna betyder så meget for Camilla, at det ikke er veninder og moren, hun ringer til, når livet er svært. Hun sætter Madonna på.
- Jeg tænker på hende mange gange i løbet af en dag. Og når jeg er ked af det, hjælper det at høre Madonna, for det får mig op igen. Hendes tekster handler meget om, at man skal rejse sig, når tingene er svære. Det gør hun selv, og det har jeg stor respekt for. Jeg tror, hun har gjort mig til en stærkere kvinde, siger Camilla, der fx. tilskriver Madonnas musik en stor del af æren for at hun kom igennem en skilsmisse for to år siden.
For tre år siden vandt hun en konkurrence i B.T., hvor hun kom til koncert i Paris. Når hun fortæller om oplevelsen, får hun gåsehud og lyser op i et stort smil. Hun græd hele vejen til Paris og hele vejen hjem igen, fordi det var så stor en oplevelse. Men hendes passion er ikke sygelig, tilføjer hun.
- Jeg bruger meget tid på Madonna, men det er på en sund måde. Jeg er ikke en stalker, jeg kunne aldrig finde på at følge efter hende. Jeg har stor respekt for hende, og når det handler om hendes privatliv, træder jeg tilbage. Jeg er og bliver bare en samler, siger Camilla.
Kærester synes, det er mærkeligt
Hun forstår dog godt, at hendes lidenskab for nogle er svær at forstå. Især for de kærester, hun har haft.
- Nogle af dem forstod det nogenlunde, andre havde svært ved det. Så måtte jeg jo bare dyrke hende, når jeg var alene. Men det har nu aldrig kostet mig hverken kærester eller venskaber. De fleste griner bare af det, smiler Camilla.
Madonna har gjort mig stærkere

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Politiske sæson
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Ikke sket i årevis
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Voldsom episode
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden