Lyt til artiklen

Janus Nabil Bakrawi blev bortført til Jordan af sin egen far, men vendte tilbage til Danmark efter fire år. Vejen til at leve med både sine jordanske og danske rødder har været lang.

Janus Nabil Bakrawi. Et navn, der rummer mere end én identitet. For han er både vokset op som en ‘yndig dreng, der gjorde, hvad der blev sagt’, men også som en barsk fyr med hang til slagsmål.

Frem til Janus var syv år, boede han sammen med sin lillebror og mor i et rækkehus i Nærum. Janus’ forældre blev skilt, da han var fem år, og hver anden weekend kom de to drenge på weekendvisit hos faderen. En af disse weekender i sommeren 1982 skulle bruges på en tur til Tyskland.

LÆS OGSÅ: 

- Da vi stiger ud af bilen, kan jeg mærke varmen og høre lyden af cikader. Der er bjerge omkring os. Det er så fremmed. Det er et mærkeligt sted, det der Tyskland, tænker jeg, siger Janus.

Han finder hurtigt ud af, at de ikke bare er på ferie. Og slet ikke i Tyskland. De er i en lille landsby i de jordanske bjerge hos hans fars familie. Her skal de bo. Faderen har bortført dem.

De kalder mig Nabil

- Det går op for mig, at det er alvor. Jeg føler slet ikke, jeg kan genkende min far. Han bliver to personer. Den far, jeg altid har stolet på og er tryg ved, bliver til en mand, jeg slet ingen tillid har til, siger Janus.

Efter et par måneder opgiver han tanken om at se Danmark igen. Lige så stille glider minderne om en kærlig mor og de danske rødder i baggrunden. Han glemmer det danske sprog og begynder i skole i Jordan.

- Jeg affinder mig med mit nye liv og får en hverdag. De kalder mig Nabil dernede. Og jeg bliver mere og mere til Nabil, siger han.

Mor på besøg to gange

Dagene går med at plaffe fugle med en hjemmelavet slangebøsse, riste dem og spise dem. Og lege med skorpioner, når han ikke er oppe at slås med de lokale drenge. Han er snavset. Og de to gange, Nabil bliver mindet om sin fortid som Janus, gør det ondt.

- Min mor er på besøg to gange. Vi kan ikke tale sammen. Hun friserer mig og klipper mine negle og gør mig lidt til Janus igen. På den ene side er det rigtig rart, og på den anden side kan jeg næsten ikke håndtere det. For jeg holder så meget af hende, men er så velvidende om, at hun skal af sted igen. Det er sgu svært, siger Janus.

LÆS OGSÅ: 

Men ud af det blå beslutter faderen, at drengene skal hjem til Danmark efter fire år.

Nabils verden bliver vendt op og ned. Han kommer på børnehjem efter kun fire timer i Danmark, mens en sag om forældremyndigheden skal afgøres.

For anden gang i sit liv står den nu 11-årige dreng foran en helt ny begyndelse. Han skal lære 30 nye børn på hjemmet at kende, at tale dansk - og efter fire år uden kniv og gaffel skal han med bestik lære at styre de dansende kartofler på tallerkenen. Det er en stor mundfuld, og han skubber sine forældre så langt fra sig som muligt.

- Den følelsesmæssige barriere, jeg havde opbygget, fordi min mor var væk, den havde jeg svært ved at lukke op for. Jeg følte ikke noget savn. Der var lukket og slukket, siger Janus.

To personligheder

- Jeg har skullet arbejde med mig selv. Skulle jeg være Janus eller Nabil - sød eller ‘streetwise’? Jeg har skullet forstå mine forældre og tilgive dem. Jeg blev rodløs, det var smertefuldt, siger Janus.

- Men nu har jeg slået rod. Jeg har en datter på 11 år, som jeg gør det bedste for at være en god far for. Det ligger der megen identitet i. Også det at være skuespiller. Det har hjulpet mig til at finde mig selv. På scenen er jeg både Janus og Nabil, siger Janus, der i dag har en god kontakt til begge sine forældre.

LÆS OGSÅ: 

- Det har været traumatisk, men er det ikke mere. Jeg har hele tiden insisteret på, at jeg vil videre. Det er kendetegnet ved mig, uanset hvad jeg står overfor. Om det er en opgave på teatret, herhjemme eller med min datter.

Læs hele Janus’ historie i biografien ‘Rod’, der udkommer 24. februar.