I den nye romantiske komedie ’The Bounty Hunter’ spiller Gerard Butler dusørjægeren, Milo, der får til opgave at fange sin ekskone Cassidy, spillet af Jennifer Aniston.

Den romantisk historie der ikke stopper her.

Femalefirst.co.uk skriver, at Jennifer Aniston og Gerard Butler blev spottet ved Golden Glode Awards, hvor de efter sigende "kissemissede".

Den 40-årige skuespillerinde og hendes 'Bounty Hunter'-medspiller chokerede de andre backstage gæster efter showet med deres 'hyggen', og det på trods af de tidligere har benægtet, at de har et forhold.

En kilde fortæller til avisen New York Post:

- På et tidspunkt blev de taget i at kysse ude i køkkenet. Og de hang næsten fast i hinanden hele natten. De opførte sig meget par-agtige. Producerne ved showet grinede faktisk lidt af dem over deres walkie-talkies.

Kilder tæt på parret har ikke ønsket at kommentere på sagen.

Gerard Butler og Jennifer Aniston blev første gang kædet sammen som par i juli sidste år. Dengang nægtede den muskuløse skuespiller, der blandt andet er kendt fra krigsfilmen ’300’, at han var i et forhold med Jennifer. Han har dog for nylig indrømmet, at han er på jagt efter kærligheden.

Da han blev spurgt til hans idealkvinde, sagde han

- Det er stort set umuligt at sige, for jeg ikke er sikker på, at jeg ville vide, hvem hun var, før jeg så hende. Alle mulige forskellige egenskaber appellerer til mig, alt fra mildhed og uskyld til styrke og magt - det afhænger bare af, hvordan det manifesterer sig i personen.

Den nye film får premiere i biograferne den 22. april