Eksbaronesse Caroline Flemings liv er ofte blevet fremstillet som utroligt privilegeret qua hendes baggrund, som har rod i en af de fineste adelsfamilier i Danmark.

Men hvis man kom ind bag murene på Valdemars Slot, ville man opleve et barndomshjem for eksbaronessen, der i den grad manglede nærhed og varme. Det fortæller hun i denne uges udgave af Alt for damerne.

»Det har da været en af mine største heartaches, at jeg har følt mig kærlighedssvigtet så længe, jeg overhovedet kan tænke tilbage. Jeg har stort set altid været alene,« fortæller Caroline Fleming.

Hun fortæller også, at hun derfor i en tidlig alder lærte at passe på sig selv, for 'der var ingen andre til at gøre det'.

Caroline Fleming er lykkelig og forelsket, skriver hun i et nyt Instagram-opslag.
Caroline Fleming er lykkelig og forelsket, skriver hun i et nyt Instagram-opslag. Foto: Thomas Freitag
Vis mere

Caroline Fleming, som mistede sin mor i en alder af bare 11 år, har tidligere fortalt, at hendes far blandt andet ikke tillod hende at sørge over sin mors død.

Hun fik dog aldrig talt om den manglende kærlighed og uforløste sorg med sin far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, som døde i 2017 i en alder af 78 år.

Det skyldes, at han i høj grad var et produkt af sin opvækst og en barndom, som heller ikke var varm, fortæller hun.

Eksbaronessen konkluderer i interviewet, at der findes mange forskellige kærlighedssprog, hvoraf hendes fars var den energi, han lagde i at lave mad og være vært på Valdemars Slot.

Han 'cared' altså, som Caroline Fleming siger, men det udmundede sig ikke i kram, 'så ens øjne var ved at poppe ud'.

Caroline Fleming husker, at hun som lille utroligt gerne ville holde sin far i hånden, men det var altså ikke mange sekunder, hun fik lov til det – fysisk nærvær gjorde ham nemlig ubehagelig til mode.

Selv om det lettere overfladiske forhold til faderen har sat sig dybt i Caroline Fleming, så 'tænker hun på ham og savner ham' hver eneste dag ifølge et Instagram-opslag, som hun lavede i januar sidste år.

'Når nogen du elsker, bliver et minde, så bliver det minde en skat. I dag er det tre år siden, du tog af sted, og der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke tænker på dig og savner dig. Du er med os hver dag, altid og for evigt. Vi elsker dig, farmand,' skrev Caroline Fleming dengang.