En kræftsyg 11-årig pige fik sit livs overraskelse og et kæmpe plaster på såret. Som måske endda kan redde hendes liv.

Den amerikanske pige Naomi Oakes lider af en særlig form for leukæmi. Behandlingen er så omfattende, at hun skal være indlagt i helt op til seks måneder.

Det betyder, at Naomi Oakes går glip af en helt speciel oplevelse, som hun har glædet sig til lige siden jul. Naomi Oakes er nemlig stor fan af pop-stjernen Taylor Swift. Så sidste jul fik hun billet til en koncert med sit idol. Men udsigten til en oplevelse for livet, blev med et ødelagt, da hun fik at vide, at hun var bundet til sin hospitalsseng de næste seks måneder.

Startede indsamling
Hospitalsbesøget er en dyr omgang - de første 48 timer kostede over 13.000 kr. - så en af Naomis pårørende startede en indsamling på internettet for at skrabe $30.000 (omkring 200.000 kr.) sammen.

Samtidig lavede familiemedlemmet en video, hvor hele Naomis historie bliver fortalt. Den endte ifølge amerikanske Today.com med at få Taylor Swifts opmærksomhed, som åbenbart blev så rørt over den ulykkelige historie om den lille Swift-fan, at hun besluttede sig for at donere hele 330.000 kr. ($50.000) til Naomis behandling. Altså langt mere end familien indtil videre har brug for. Og popstjernen efterlod også en besked til Naomi.

Swift donerede $50.000 fordelt på fire portioner af tre gange $15.000 og en gange $5.000.
Swift donerede $50.000 fordelt på fire portioner af tre gange $15.000 og en gange $5.000.
Vis mere

»Til den smukke og modige Naomi. Jeg er ked af, at du går glip af koncerten, men der vil altid være andre koncerter. Lad os fokusere på at få dig til at blive rask. Kram til dig og din familie,« skrev Taylor Swift på donationssiden.

Artiklen fortsætter under billedet

Popstjernen Taylor Swift
Popstjernen Taylor Swift Foto: L.E. BASKOW
Vis mere

Da den lille Naomi fik besked om den smukke gestus blev hun naturligvis helt vildt glad for at få en hilsen fra sin yndlingsmusiker. Hendes familie fangede Naomis reaktion på video.

»Jeg kan knap nok trække vejret. Jeg tror seriøst, at jeg besvimer« lyder det i videoen fra en overvældet og begejstret Naomi.

Og familien efterlod også en besked til Taylor Swift på indsamlingssiden.

»Naomi var så overvældet af Taylor Swifts donation og fantastiske besked til hende. Tak Taylor Swift. Du er en fantastisk, sympatisk person, og vores familie takker dig af hjertet,« skriver familien.

Du kan se hele den rørende video her.