Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De svenske golfspillere Robert Karlsson og Peter Hanson har takket ja til at deltage i den danske turnering 'Made in Denmark' i august.

De to golfspillere er to af Sveriges bedste og har tilsammen spillet mere end 830 turneringer på European Tour. Samtidig er Robert Karlsson den mest vindende svensker på Europa Touren med 11 sejre. Dermed giver det 'Made in Denmark' et stort kvalitetsløft at kunne offentliggøre de to navne.

Det er dog ikke kun arrangørerne bag golfturneringen, der glæder sig. Det gør de to svenske stjerner også.

»Jeg ser frem til at spille Made in Denmark i år. Jeg har hørt så meget godt om turneringen, så det bliver en fornøjelse at komme til Danmark og opleve den,« siger 45-årige Robert Karlsson i en pressemeddelelse, som 'Made in Denmark' har offentliggjort.

 

Peter Hanson deltog i 1996 i en turnering i Himmerland, og han glæder sig derfor til et gensyn med en dansk golfturnering.

»Jeg spillede i Himmerland på Challenge Tour, så det bliver sjovt at komme tilbage og spille Made in Denmark,« siger Peter Hanson.

Udover de to svenske stjerner har den europæiske Ryder Cup-kaptajn, Darren Clarke samt Mark Warren meldt sin ankomst blandt de udenlandske deltagere. Blandt danskerne er der stor deltagelse med Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Anders Hansen, Søren Hansen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen.

'Made in Denmark' bliver afviklet fra 20.-23. august i Himmerland.

Andre læser også