Der gik ikke mange timer, fra Danmarks Statistik onsdag meldte ud, at inflationen i Danmark har ramt tre procent – det højeste niveau i ti år – til endnu en mørk sky trak ind over økonomernes krystalkugler.
I USA ramte inflationen i oktober 6,2 procent, hvilket er det højeste niveau i 30 år. Et tal, der har vakt opsigt i hele verden, og som på mange måder ligner et grumt forvarsel.
Den vestlige verden oplever lige nu forbrugerpriser – inflation – der er på vej op med en helt usædvanlig fart.
»Det går overraskende stærkt lige nu. Nogle af de her prisstigninger er kommet kraftigere og hurtigere, end økonomer har indregnet. I går steg forbrugerpriserne i USA mere, end noget estimat havde vist,« siger Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank:
»Der har nu været mange måneder i 2021, hvor prisstigningerne har været højere end ventet. Det skaber noget nervøsitet. Nu er diskussionen, om vi skal vænne os til, at inflationen er så høj i nogle år.«
Først: Hvorfor stiger priserne i hele verden?
»Fællesnævneren er, at vi er i en situation, hvor der er høj efterspørgsel, mens produktionen af stort set alt har været påvirket negativt – eksempelvis på grund af corona-nedlukninger. Det giver et efterslæb og flaskehalse, stigende leveringstider, stigende fragtrater og altså stigende priser.«
»I forhold til energi – gas, el, diesel, benzin – er det, fordi vi er i en periode, hvor russerne ikke sælger gas til Europa, vi har haft for lidt vind og regn i forhold til produktion af el, der har været nedsat produktion af olie fra OPEC-landene, og Tyskland har lukket atomkraftværker. Det er mange ting, der rammer samtidig.«
Okay. Tilbage til USA. Hvorfor betyder det noget for os i Danmark, at inflationen i USA er så høj?
»USA er verdens vigtigste og største økonomi. Man plejer at sige, at når USA hoster, så bliver resten af verden syg. Så det er enormt vigtigt, hvad der sker i USA,« siger Mikael Olai Milhøj:
»I Europa er inflationen drevet af energi- og fødevarepriser. I USA er det også andre ting, der stiger. Der er en frygt på finansmarkederne for, at de generelle stigninger, vi ser i USA, også begynder at dukke op i Europa.«
Hvad er det, vi skal være bange for?
»En inflationspiral, hvor priserne bare stiger og stiger. Det fungerer sådan, at inflationen stiger, og så siger lønmodtagerne: 'Det udhuler min løn, så jeg vil have mere i løn'. Det får lønmodtagerne så, men det betyder, at virksomheden skal sætte priserne op, og så kører der en spiral op.«
»Det så vi i 1970erne – og der mener jeg i øvrigt ikke, vi er nu – men en spiral af inflation kan blive så slem, at du har en periode, hvor inflationen er høj, mens økonomien er dårlig.«
Og hvad betyder det så?
»I værste fald kan vi få en meget langvarig periode med dårlig økonomi, som vi oplevede i 70erne og 80erne. Det kan tage rigtig lang tid at komme op igen.«
»De allerværste scenarier er, at man ser ind i 10-15 år med en svag økonomi, fordi man er nødt til at stramme op for at undgå, at det bider sig fast.«
Stramme op?
»Ved at centralbankerne reagerer. Det er også det, finansmarkederne er bange for nu. At hvis ikke inflationen aftager, så gør centralbankerne noget for at bremse udviklingen.«
»Det kan være ved at sætte renterne op. Inflationen kan blive så høj, at centralbankerne ikke kan leve med det. Bliver de bange for, at inflationen bider sig fast, så gør de det dyrere at låne penge for at bremse efterspørgslen. Og det vil betyde højere renter.«
Her til sidst. Hvor alvorligt er det her? Og hvor meget skal vi danskere holde øje med, hvad der sker i udlandet?
»Det skal helst ikke blive ved. Det vil ikke være godt. Men forventningen er nu stadigvæk, at inflationen aftager,« siger Mikael Olai Milhøj:
»Situationen i Danmark er meget drevet af, hvad der sker i udlandet. Vi er en meget åben økonomi. Derfor betyder det globale billede rigtig meget.«
