En 30-årig mand fra Slagelse er blevet varetægtsfængslet frem til den 7. juni for i 21 tilfælde at have beluret kvinder i deres hjem.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Sagen har skabt utryghed i et år.

B.T. har talt med en af de kvinder, højgravide Katrin Valdís, der har oplevet at blive krænket.

Katrin Valdís bor alene med sin etårige søn og sit ufødte barn i maven.
Katrin Valdís bor alene med sin etårige søn og sit ufødte barn i maven. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun lå og sov med sin søn, da det sent om natten raslede foran hendes vindue på første sal. Da hun kiggede ud, fik hun øjenkontakt med en mand

Læs hele hendes historie her.

»Vi ved, at det kan opleves utrygt i lokalområdet, når en person gentagne gange begår den type overgreb,« siger anklagerfuldmægtig, Cecilie Pinnerup.

»Derfor er det også en indsats, som er blevet prioriteret af politiet i Slagelse, og jeg er tilfreds med, at retten nu har sendt et klart signal – også til den 30-årige sigtede selv – om at den adfærd er uacceptabel.«

B.T. har kontaktet den anklagerfuldmægtige, der dog ikke har så meget at tilføje, da dommeren valgte at lukke dørene i sagen.

»På baggrund af politiets efterforskning, har man fundet frem til vedkommende og sigtet ham,« oplyser hun til B.T.

Blufærdighedskrænkelser af denne type straffes i enkelt tilfælde med bøde og i gentagelsestilfælde med fængsel, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Den 30-årig blev anholdt i sit hjem den 22. maj klokken 14.51.

Her fandt politiet også 43 gram hash fordelt i salgsklare klumper og i joints, samt et større kontantbeløb.

Den 30-årige blev derfor også sigtet for narkosalg.

I sidste uge oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til B.T., at de onsdag havde sigtet en mand for blufærdighedskrænkelse.

Manden var dog blevet løsladt igen.

B.T. har forsøgt at få opklaret, om der er tale om den samme person. Det ønskede anklagerfuldmægtig, Cecilie Pinnerup, ikke at udtale sig om.

Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast: