Bizarre scener udspillede sig i søndagens VM-kvalifikationskamp mellem Bosnien og Grækenland med bosniske Edin Dzeko og græske Kyriakos Papadopoulos i utraditionelle hovedroller.

Kampens kuriøse episode fandt sted efter 80 minutters spil ved stillingen 1-0 til de bosniske gæster. Roma-angriberen Edin Dzeko blev sendt i græsset efter en nærkamp og holdt med hænderne fast i bolden for at få sit frispark. Det var hans græske modstanderne dog ikke tilfreds med, så han forsøgte at flå bolden ud af hænderne på Dzeko. Og så eskallerede det med Dzekos overraskende hævn.

Angriberen greb simpelthen fat om Kyriakos Papadopoulos' shorts og hev ned med det uundgåelige resultat, at grækeren stod og flashede et par tætsiddende hvide underbukser.

 
Edin Dzeko dummer sig gevaldigt, da han som et andet pattebarn krammer sig i til bolden og derefter trækker bukserne af Sokratis Papastathopoulos, hvilket udmønter sig i to røde kort.
Vis mere

Herefter var der for alvor ballade. Spillere fra begge hold kom i klammeri, inden kampens svenske dommer Jonas Eriksson tog konsekvensen. Edin Dzeko modtog sit andet gule kort og måtte dermed tidligt i bad, mens Kyriakos Papadopoulos fik direkte rødt. Og så kunne de ellers begge søge mod omklædningsrummet og selv tage shortsene af. Hver for sig.

Efterfølgende var den stærkt utilfreds Edin Dzeko, som udtalte sig til pressen og omtalte sig selv som den pureste uskyldighed.

»Jeg fik et rødt kort uden grund. Jeg ved ikke, hvorfor. Dommeren sagde, jeg startede det hele, men jeg var den eneste, der røg ned på jorden, så hvordan kunne jeg starte det?,« spurgte han retorisk ifølge The Telegraph.

Mindst lige så utilfreds var Bosniens landstræner Mehmed Bazdarevic, der efter dobbeltudvisningen kunne se grækerne udligne dybt inde i overtiden til slutresultatet 1-1.

»Dommeren bør være flov over sig selv. Hans skøn gjorde, at vi ikke kunne være mere aggressive. Og vi indkasserede et mål på grund af fejlen ved det røde kort,«