Bendtner skifter ikke til FCK eller i det hele taget væk fra Rosenborg.

I hvert fald ikke hvis man skal tro den norske klubs træner, Kåre Ingebrigtsen.

Han har haft samtaler med Nicklas Bendtner, og de har ifølge Kåre Ingebrigtsen givet ham en stærk tro på, at den store danske angriber bliver i Rosenborg i næste sæson. Se øverst  Nicklas Bendtner score for Rosenborg i en Europa League-kamp

»Ting sker hurtigt i fodbold, men signalet er, at han har stor lyst til at være her, og vi har stor lyst til at have ham. Jeg bliver meget overrasket, hvis der sker noget andet,« siger Kåre Ingebrigtsen til adresseavisen og tilføjer:

»Det er definitivt et godt tegn, at han stortrives hos os. Foreløbig føler jeg mig tryg i troen på, at han bliver.«

Det skabte store overskrifter da Nicklas Bendter kom til Rosenborg i marts 2017 for at få karrieren på rette køl efter flere mislykkede ophold rundt omkring i europæiske storklubber.

 
Vi har fundet en række fantastiske Superliga-fraklip frem i forbindelse med vores julekalender.
Vis mere

Karrieren kom således også på rette køl. For Bendtner endte med at blive norsk topscorer med 19 mål, og samtidig havde han en stor andel i, at Rosenborg vandt det norske mesterskab.

Den positive opmærksomhed, som har ramt Bendter i forbindelse med det succesfulde ophold i Norge, har også gjort, at han nu igen er at finde på det danske landshold og har skabt sig selv store chancer for at komme med i den danske VM-trup til sommer i Rusland.

Flere rygter har i den seneste tid vokset omkring en mulig Bendter-transfer. Danskeren har blandt andet været rygtet til FCK og tyrkiske Besiktas

Andre læser også