En 26-årig fodboldfan er blevet stukket ihjel på åben gade.

Den tragiske hændelse fandt sted på en bar, hvor to fans endte i en konfrontation.

Optrinnet skete på en bar i den norditalienske by Bergamo, hvor en fan af Serie A-mandskabet Atalanta kom op at skændes med en fan af Inter.

Det skriver Reuters.

Inter-fanen råbte og provokerede Atalanta-fanen lørdag aften, hvor konfrontationen fortsatte på en gade nær Atalantas hjemmebane, Gewiss Stadium, og eskalerede til vold, da en Inter-tilhænger stak Atalanta-fanen ned. 

Det lokale politi har bekræftet den tragiske hændelse til nyhedsbureaet.

Redningsmandskab ankom kort efter til stedet, men de var ikke i stand til at redde Atalanta-fanens liv.

En dreng i slutningen af sine teenageår er blevet anholdt i sagen.

Det lokale politi fortæller til Reuters, at drengen har forklaret, at han forsøgte beskytte sin bror.

Hændelsen skete ikke i forbindelse med et opgør mellem de klubber.