Når Danmark tager imod Serbien i Parken tirsdag, bliver det med en udtalt støtte til Ukraine.

Ligesom i lørdagens opgør mod Holland vil DBU markere sin klare opbakning til det krigshærgede land, men det lader ikke til at være tilfældet hos de serbiske gæster.

Landet har ikke fordømt den russiske invasion fra officielt hold, og derfor har der forhånd været tvivl om, hvordan Serbien ville gribe situationen an.

På mandagens pressemøde forud for kampen var landstræner Dragan Stojkovic meget kort i mælet, da det kom til emnet. Han fejede det betændte tema prompte af vejen.

»Jeg besvarer kun spørgsmål om i morgen. Om morgendagens kamp,« lød det fra Stojkovic efter B.T.s spørgsmål.

»Lad os fokusere på kampen og på fodbold.«

Heller ikke Serbiens pressemedarbejder, Milan Vukovic, havde tænkt sig at kommentere, hvorvidt man ville vise sin opbakning til Ukraine.

»Jeg er enig med træneren,« sagde Milan Vukovic.

»Kun spørgsmål om kampen i morgen.«

Tidligere mandag forklarede DBUs kommunikationschef Jakob Høyer, at man havde været i dialog med Serbien om mulige tiltag for at støtte Ukraine.

Men da Danmark holdt pressemøde inden Serbien, ville han ikke sige, hvad serberne selv havde påtænkt sig at gøre.

»I må spørge selv spørge dem, hvad de har tænkt sig at gøre, når de holder pressemøde,« lød det kryptisk fra Jakob Høyer.

Dragan Stojkovic var ikke meget for at gå ind i debatten om støtte til Ukraine.
Dragan Stojkovic var ikke meget for at gå ind i debatten om støtte til Ukraine. Foto: ATTILA KISBENEDEK
Vis mere

Under opgøret, der sparkes i gang klokken 18, vil der være markeringer af støtten på skærme og LED-bander i Parken for »at støtte Ukraine og støtte fred i den særlige situation, verden står i lige nu,« sagde DBU-kommunikationschefen.

Han påpegede også, at der særligt vil blive opfordret til at samle ind til ukrainske børn.

Desuden vil det danske landshold optræde i trøjer, som bærer ud det ukrainske flag. Præcis som mod Holland i lørdags.

Forskellen er bare, at hollænderne gjorde det samme i opgøret i Amsterdam.

Det ser ikke ud til at blive tilfældet med Serbien.

Husk du kan følge kampen i B.T.s LIVE-blog. Efter opgøret kan du også læse karakterer og reaktioner her på siden.