FC Midtjylland siger farvel til det danske sportsprodukt og fodbold-brand Wunderelf som tøjpartner.

Men ulvene får ikke løb af løbe længe rundt uden en ny tøjpartner.

Ifølge BT's oplysninger og kilder i i det danske sportsmarketing- og sponsormiljø lander de danske mestre en lang aftale af fem-seks års varighed med Nike.

Aftalen skal have en værdi i størrelsesordenen af 20-25 millioner kroner for aftaleperioden.

Om bruddet med Wunderelf udtaler kommerciel direktør Jacob Jørgensen i en pressemeddelelse:

»Wunderelf var med sine nyskabende produkter og friske måde at gå til markedet på en vigtig samarbejdspartner på en udfordrende del af den rejse, FC Midtjylland har været på de senere år. Virksomheden stod last og brast med FCM under klubbens svære turn-around, og dermed har Wunderelf en stor andel i FCM’s danske mesterskab.«