Fem ting vi lærte af finalen i Berlin
Tak for tiki-taka
De sagde tiki-taka var død. At det hurtige spanske spil med konstante bevægelser i små trekanter var fortid og stivnede med det spanske landshold og flere CL-finaler uden Barcelona. Truet af det mere direkte tyske spil eller Real Madrids kontra-konger.
552 afleveringer heraf 491 vellykkede gav al den boldbesiddelse, som spanierne tilstræbte. Barcelona førte i Berlin bevis for, at spillestilen lever i bedste velgående med The Treble.
Xavi sluttede som en vinder
Kamp 768 blev Xavis sidste for Barcelona. Forude venter et pengeeventyr i Qatar, men han sluttede med trofæ nummer 25, og personificeringen af at tiki-taka og Barcelona samt spansk fodbolds optur siden 2006 sluttede naturligvis med den store pokal. Sejre i 2006, 2009, 2011 og nu 2015. Farvel og tak for alt. En sand vinder.
Succes kan købes
Barcelona blev i Guardiolas tid som træner hyldet for at bygge et vinderhold op omkring egne spillere. Enriques mandskab er anderledes modelleret over indkøbte tropper - lektien er, at det kan lade sig gøre, så længe spillestilen er vedvarende, og der castes de rigtige spillere og trænere. Syv startere hos Barcelona er købt udefra. Tre af dem scorede.
Fremtidens Juventus
Juventus har dygtigt og med stor taktisk forståelse spillet sig i finalen. De virkede til tider ramt af panik i Berlin, men omgrupperede og fandt rytmen og troen på egne evner. Og nok var Pirlo ikke som dominerende som ventet, men veteranen kan trygt se fremtidens folk som Pogba tage over. Den unge franskmand løb og kæmpede sig formidabelt ind i opgøret med stor fysik, bevægelse og ligner et naturligt epicenter for Juventus fremover. Læg hertil Morata og Pereyra og bundlinjen siger, at Juventus igen sidder med blandt de store.
Et spørgsmål om pres
Begge mandskaber mestrer pres-spillet, men Barcelona trak det længste strå i den duel. Statistikken afviser, at de afleverings-stærke Pirlo og Evra, der er så vitale i italienernes opbyggende fase lå med en afleveringsprocent på under 80. Det er sjældent set, og viser hvor Barcelona koncentrerede deres pres. Omvendt fik den fysisk stærk, men knap så teknisk begavede schweizer Lichtsteiner uhindret lov til at spille bolden rundt (hvilket faktisk gav mål til Juventus). Til sammenligning lå Barcelonas offensive motorer alle omkring en afleveringsprocent på de sædvanlige 90 procent.
