Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Far som engageret træner for sit barn er en vanskelig situation at håndtere. Skab tydelig rollefordeling, mener eksperter.

Jason Watt er både engageret far og benhård træner for sin søn Noah Watt. Det fik seerne indblik i, da første afsnit DR-dokumentaren ’Jason og Noah – en chance til’ blev vist mandag aften. Men den 47-årige tidligere racerstjerne skal passe på. For dobbeltrollen som far og træner kan være vanskelig at håndtere.

Børnepsykolog Charlotte Diamant, har i næsten 20 år rådgivet familier om opdragelse, og hun så programmet mandag aften. Hun fornemmede hurtigt far-træner-problematikken.

»Jeg lagde mærke til, at Jason Watt synes, det er svært at være både far og træner. I den ideelle verden er far ikke træner. Når Jason Watt træner Noah, så er han ikke far. Der skal være en tydelig rollefordeling, så Noah ved, hvornår Jason Watt er far, og hvornår han er træner,« siger Charlotte Diamant.

Som træner på eliteplan kan man ind imellem blive nødt skælde ud og råbe af børn for at få dem til at præstere og makke ret, siger hun.

Men det er anderledes, når det kommer til opdragelse:

»Derfor kan det være uheldigt, når det er far eller mor, der er træner for barnet. Hvis man dunker barnet i hovedet for at få det til at makke ret, så gør barnet det for den voksnes skyld og af frygt for at miste den følelsesmæssige tryghed og kærlighed,« siger psykologen.

I DR-dokumentaren følger man den 14-årige talentfulde gokart-kører Noah Watt og hans far, racerkøreren Jason Watt, som i 1999 brækkede ryggen i en motorcykelulykke. Efter ulykken måtte Jason Watt opgive drømmen om en plads i Formel 1. Go-kart-livet kræver meget af Noah Watt, og undervejs i programmet giver faderen prøver på et meget voldsomt engagement:

Men Jason Watt mener også, at folkene bag udsendelsen har skabt et unuanceret, forvrænget billede af hans forhold til sønnen ved i for høj grad at fokusere på ’det negative’.

»Hvordan helvede kan han være så snot dum«. »Jeg gider ikke engang se på det her lort,« lyder det bl.a. fra Jason Watt i programmet.

Efter at have set sig tv-dokumentaren, mener Jason Watt da også selv, at han som far til Noah gik for langt på nogle punkter. Noahs mor, Mai-Britt Vingsøe, synes også, at eksmanden Jason Watts dobbeltrolle er problematisk, fordi det får temperamentet til at flyde over. Også flere seere er fløjet til tasterne i sympati med den 14-årige talentfulde dreng.

»Jeg er selvfølgelig ikke fejlfri, så lige såvel som Noah kan lave en fejl på banen, så kan jeg også lave fejl som både træner og far. Jeg ville ønske, jeg ikke havde råbt af ham, som jeg gør ved banen,« siger Jason Watt om episoderne.

Professor i idræts- og coachingpskologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Reinhard Stelter har har bl.a. forsket i unge menneskers identitetsudvikling ved eliteidræt. Han har ikke set Watt-dokumentaren.

»Når en far også er træner, bliver det en relativt kompliceret situation. Det kan være et stort problem, hvis forældre ikke forvalter deres dobbeltrolle med omhu og stor opmærksomhed på, om barnet også trives med forældre i den dobbeltrolle,« siger Reinhard Stelter.

Det er desuden meget vigtigt, at forældrene hele tiden er opmærksomme på, om barnet har en sund motivation til at fortsætte med sporten, siger Reinhard Stelter, og det giver Charlotte Diamant ham ret i.

»Rigtig mange børn synes faktisk, det er okay at give afkald på nogle ting for sportens skyld. Men barnet skal være motiveret til at yde sit bedste og være med på og bevidst om, hvad det giver afkald på. For hvis det er forældrene, der forsøger at udleve egne tabte drømme gennem barnet, så er det et direkte omsorgssvigt,« siger hun.

Andre læser også