Hollywoods seneste superheltefilm, Wonder Woman, hvor danske Connie Nielsen spiller superheltindens mor, er nu bandlyst i to mellemøstlige lande. Og måske følger flere efter.

Filmen ser ellers ud til at blive en kæmpe succes for DC Comics og Warner Brothers med en amerikansk åbningsweekend, hvor den indbragte tæt ved 100 millioner dollar.

Men i visse arabiske lande er filmen totalt bandlyst.

Kontroversen skyldes den israelske skuespiller Gal Gadot, der har filmens titelrolle som Wonder Woman.

Den 32-årige skuespiller og tidligere model er israelsk statsborger og aftjente sin værnepligt i den israelske hær i 2006, hvor hun blandt andet var deltager i Israels krig mod Libanon og Hizbollah-militsen, hvor mere end 1000 civile libanesere blev dræbt og store dele af landets infra struktur blev ødelagt.

På den israelske side blev 44 civilie dræbt under krigen, hvor omkring en million libanesere og mellem 200.000-400.000 israelere blev evakueret under de hårde kampe.

Sårene fra krigen, der endnu ikke er officielt afsluttet, sidder åbenbart stadig i dele af Libanons befolkning i en sådan grad, at filmen nu er en del af landets officielle boycutt af israelske produkter. Selvom den er amerikansk produceret, fordi Gal Gadot har hovedrollen.

Også i Tunesien er Wonder Woman blacklistet og vil ikke blive vist i landets biografer efter pres fra Al-Chaab-partiet (Folkets Parti), skriver Variety.

Her er begrundelsen også Gal Gadot, der i 2014 roste den israelske hær, for deres indsats i en kun tå år gammel krig, nemlig Israels daværende offensiv mod den palæstinensiske Hamas-regerings styrker og civilbefolkningen i det israelsk besatte Gaza-område.
Skuespillerinden postede i 2014 et billede hvor hun bad med sin lille datter Alma, hvor under hun blandt andet skrev:
«Jeg sender bønner og min kærlighed til den israelske befolkning og særligt til de styrker som risikerer deres liv for at beskytte Israel mod Hamas gruopvækkende handlinger. We shal overcome. Shabbat. Shaloom«.

Også i Algier, hvor Wonder Woman skulle have været vist på en stor filmfestival, er filmen indtil videre blevet fjernet fra det officielle program.