På onsdag skal danskerne til stemmeurnerne og svare på det ret enkle spørgsmål, om de stemmer ja eller nej til at fjerne Danmarks forbehold på forsvarsområdet. Det 30 år gamle forbehold kan meget vel være fortid snart.

Den udløsende faktor for folkeafstemningen var krigen i Ukraine. Før det havde regeringen ved flere lejligheder givet klart udtryk for, at forsvarsforbeholdet ikke havde den store praktiske betydning for samarbejdet i EU. Det gav kampagnen en spøjs start, for hvorfor skulle vi til folkeafstemning om noget, der tilsyneladende ikke har den store betydning?

Svaret handlede om symbolik. Om at sende et signal om sammenhold i Europa og om at rykke sammen i bussen. Det er langt fra første gang japolitikere har argumenteret med, at vi skal sidde med ved bordet, når beslutningerne bliver taget, men det argument har aldrig rigtigt bidt på danskerne.

Denne gang er der dog den lille forskel, at alle Europas lande i de kommende år vil opruste. Der skal bruges penge på udvikling, på indkøb og på vedligeholdelsesaftaler. Det er ofte en fordel at være med i en stor 'indkøbsforening', men der er naturligvis også en risiko for fejlindkøb og bureaukrati.

Efter en omgang sniksnakkende argumentation i starten af kampagnen, har jasiden arbejdet sig hen på noget, der virker, hvor de bedste argumenter handler om fremtiden, primært udsigten til genopbygning af Ukraine og udfordringer med cybersikkerheden, for forsvar handler om mere end det territorial forsvar, som NATO er garant for.

Selvfølgelig kan Danmark deltage i andre samarbejder end EU, men Jakob Ellemann-Jensen (V) spørger: Hvorfor skal vi altid tage en omvej for at være med?

Men Pia Olsen Dyhr (SF) har kastet sig hårdt ind i debatten om cybersikkerhed, hvor hun især frygter for vores sundhedsdata og kritisk infrastruktur som elnettet. Center for Cybersikkerhed har da også hævet truslen fra lav til middel her i foråret.

Og midt i det hele står forsvarsminister Morten Bødskov (S), som på usædvanlig stilfærdig vis forsøger at rydde debatten for misforståelser og skræmmebilleder.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) overværer dansk-amerikansk militærøvelse i Rønne Lufthavn på Bornholm
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) overværer dansk-amerikansk militærøvelse i Rønne Lufthavn på Bornholm Foto: Pelle Rink
Vis mere

Det gør han godt og troværdigt. Alle påstande om en EU-hær er manet i jorden – der er ikke nogen EU-hær, ligesom der ikke er en NATO-hær. Landene har deres egne hære, som man kan vælge at stille til rådighed i forskellige sammenhænge.

På den anden side står en nejside, som mener, det bedste forsvar ligger i NATO-regi, hvor den store sikkerhed ligger i, at man er under USAs atomvåbenparaply.

De ønsker ikke at udvande det samarbejde ved at sprede ressourcerne og indsatsen, eller for den sags skyld forlede USA til at nedprioritere indsatsen i Europa. Det er nejsidens bedste argument.

Nejsiden er desuden præget af mistillid til Folketinget og med god grund, for Folketinget har altid været markant mere EU-villige end befolkningen. Og de frygter, at hvis danskerne stemmer ja, til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så bliver de aldrig spurgt igen, mens de mener, at vi helt sikkert vil blive spurgt igen, hvis vi stemmer nej.

Der er også mistillid til EU i form af en frygt for, at samarbejdet vil udvikle sig til noget, man ikke bryder sig om, og at danske politikere vil få svært ved at modstå et pres fra EU for at deltage i militære aktioner.

Hvis man skal sætte det hele på spidsen, kan man derfor sige, at med et nej, får du måske flere muligheder for at sige nej. Med et ja får et flertal i Folketinget flere muligheder for at sige ja, til forskellige missioner.

Valget er dit. Spørgsmålet er, hvad vil du gøre for en sikkerheds skyld?


Lille dreng på Frederiksberg i stemmeboksen med sin far. Arkivfoto
Lille dreng på Frederiksberg i stemmeboksen med sin far. Arkivfoto Foto: Marie Hald
Vis mere

Ugens reminder

Børn (der kan alfabetet) og selfies er ikke tilladt i stemmeboksen i næste uge. Det skyldes at vi i Danmark har stemmehemmelighed, hvilket faktisk ikke bare er en ret, men også en pligt. Man må gerne have en baby på armen eller de lidt større børn med i valglokalet, men selve stemmeafgivelsen skal være hemmelig. Du skal være alene!

Det er en hjørnesten i demokratiet, at vores stemme er vores egen og hverken ægtefæller eller arbejdsgivere skal kunne blande sig i vores stemmeafgivelse, men jeg ærgrer mig nu alligevel over, at jeg ikke længere må vise min arving, hvordan demokratiet virker helt lavpraktisk, med blyant, forhæng, stemmeurne og det hele. I disse cybersikkerhedstider, er der en selvstændig pointe i, hvor svært det er at hacke en blyant.

Inger Støjberg markerede afslutningen på de 60 dages ubetinget fængsel med en fest på Visborggaard Slot uden for Hadsund
Inger Støjberg markerede afslutningen på de 60 dages ubetinget fængsel med en fest på Visborggaard Slot uden for Hadsund Foto: Henning Bagger
Vis mere

Ugens tak

Inger Støjberg havde torsdag inviteret til kaffe, kage og øl på Visborggaard Slot ved Hadsund, for at takke sine støtter for opbakningen gennem tykt, tyndt og fodlænke.

Blandt de 4.000 gæster var flere medlemmer af Folketinget, heriblandt også formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, og tidligere formand for DF, Kristian Thulesen Dahl.

Der blev spekuleret flittigt i Støjbergs politiske fremtid, og det var faktisk Thulesen Dahl, der i den forbindelse kom med det mest oplysende svar: Han sagde, at det ikke så ud til at lykkes at få hende ind i DF og fortsatte:

»Så håber jeg selvfølgelig, at hvis Inger ikke kan se sig selv i DF, at hun så kan se sig selv i politik på anden vis, og så må vi afvente og se, hvad det ender med.«

Lidt af en teaser fra hendes nuværende kampagnemakker. Hovedpersonen selv nøjedes dog med at sige, at hun ikke har mistet lysten til politik, og at der kommer et svar, »før bladene falder af træerne.«

Tidligere statsminister og nu løsgænger i Folketinget Lars Løkke Rasmussen
Tidligere statsminister og nu løsgænger i Folketinget Lars Løkke Rasmussen Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ugens oversete

Hvis det med blade på træerne virker bekendt, er det fordi en anden frafalden tidligere Venstre-politiker engang brugte det i en anden sammenhæng, nemlig Lars Løkke Rasmussen.

Da han før sidste folketingsvalg blev spurgt om, hvornår valget kom, svarede han, at der skulle blade på træerne først. Det kom der. Men der kom også en ny regering. Og senere løsrev både Støjberg og Løkke sig fra Venstre, som blade på en efterårsdag, der blæser et nyt sted hen.

Søndag den 5. juni – grundlovsdag – er det så præcis tre år siden, danskerne sidst var til folketingsvalg på Løkkes udvalgte valgdag. Og der vil han endelig formelt stifte partiet Moderaterne og præsentere både kandidater og politik.

Men de politiske vinde har skiftet retning på de tre år, og spørgsmålet er, om der er ret mange, der fortsat interesserer sig for Løkkes vindretning.