Situationen i Dansk Folkeparti er ude af kontrol op til partiets årsmøde i Herning i weekenden.

Utilfredshed med formanden, partiets situationen, intern ballade og udsigten til et skidt valg til kommuner og regioner udgør en hel byge af snebolde, der bliver kastet mod en bjergtop i akut fare for at udvikle sig til en lavine så stærk, at ingen kan bremse den.

Og på toppen af det hele sidder formanden siden 2012, Kristian Thulesen Dahl, der både har bragt partiet dets største resultatet nogensinde og det største valgnederlag for noget parti i Danmark i 100 år.

Han ligner lige nu en mand på toppen af lavinen i en lille rød gummibåd, hvor han brokker sig over, at de andre vipper med båden. Det, han nok prøver at sige, er, at det er folks egen skyld, at det kommer til at gå dårligt til valget i november, når de ikke kan holde sig i ro. Men med det svar ignorerer han totalt den lavine, der fragter båden mod afgrunden.

Og midt i det hele har han så meddelt, at han selv og Inger Støjberg vil deltage i en særudgave af det folkelige og hyggelige radioprogram Café Hack, fra scenen i Herning.

Inger Støjberg er så hjertelig velkommen i DF som noget menneske, men flere noterer sig også, at Thulesen Dahl bruger hende som et hyggeligt skjold i weekenden. Nogle siger endda, at så kan musikken spille for de fine på scenen, mens bønderne sliber knivene i salen.

Mest af alt undrer de erfarne kræfter sig over, at Kristian Thulesen Dahl ikke tager stilling i spørgsmålet om balladen om valget til hovedbestyrelsen og de deraf afledte ophedede diskussioner i partiet.

Når formanden ikke tager stilling til fordel for Anders Vistisen og Peter Kofod, som de fleste opfatter som fremtidens mænd (M/K) i DF, så læses det i stigende grad, som om han er på hold med Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen.

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl.
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Man undrer sig også over, at han afskriver sig eksklusioner som redskab i en situation, der tydeligvis kalder på handling. For de fleste i DF ved, at ro ikke kommer af ingenting. Og ingenting er, hvad de fleste forventer, Kristian Thulesen Dahl har med i weekenden.

DF-formanden kan ikke en gang spise et utilfreds bagland af med at oprette et tillidsmandsforum, som han ikke har givet reel magt, men blot lovet at være i dialog med.

Han kan heller ikke udvide hovedbestyrelsen – som tidligere har været et ønske – oven på en periode med ballade med sit udspring i netop hovedbestyrelsen. Han kunne i princippet gøre Peter Kofod til organisatorisk næstformand, men ingen forventer, at det sker.

Og det leder så tankerne hen på den manglende arvtager i DF. Thulesen Dahl har forsømt at sikre en plan for magtoverdragelsen. Der er ingen arvtager lige nu, hvor Morten Messerschmidt har fået en dom i byretten og har anket sagen, som ingen ved, hvornår kommer for landsretten, og med hvilket udfald den lander.

Han kan bruge Inger Støjberg som lokkedue og vifte med håbet om, at hun indtræder i DF efter sin rigsretssag, om næsen på DF-folket, men heller ikke den sag er lige til at spå om udfaldet af.

Og derfor søger alle bedende blikke lige nu mod partimoder Pia Kjærsgaard, som fra partiets største vælgerforeninger opfordres til at tage formandsposten på sig igen i en overgangsperiode. Men det er for meget at bede om. Og under alle omstændigheder tilhører det formodede kommende valgnederlag til november Kristian Thulesen Dahl. Han har forsømt at sørge for en arvtager – eller bekvemt glemt det.

Det helt store problem for DF er, at situationen er ude af kontrol. Der er skabt så meget energi i utilfredsheden, at den må udløses. Nogle taler om dominoeffekt, andre om ånder, der ikke kan stoppes i flasken igen. Men det ligner en lavine af rasende energi og frustration, som ikke har noget entydigt mål i sig selv. Og hvor Kristian Thulesen Dahl godt kan tænkes at tage sit livs kælketur på toppen og ned ad bjerget i sin lille røde gummibåd.

For hvad er alternativet? Det er der ikke lige nu. Og ro kommer ikke af sig selv, så lavinen må udløses. Skadesrapporten kan dog først udfærdiges efter valget 16. november.

De konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og statsminister Mette Frederiksen.
De konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og statsminister Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Ugens popularitet

I weekenden holder fire partier årsmøder med formænd, der udgør henholdsvis toppen og bunden af listen over de p.t. mest troværdige partiledere. Helt i top er Søren Pape Poulsen, efterfulgt af Mette Frederiksen. Og i bunden finder man Kristian Thulesen Dahl, og under ham Sofie Carsten Nielsen.

Nuvel, både Rosenkilde fra Alternativet og Siddique fra Frie Grønne ligger endnu længere nede, men man kan roligt konkludere, at det er formændene for DF og Radikale, som har mest på spil i weekenden.

Ironisk nok to kongemagerpartier, der har levet højt på at være hinandens bedste fjender gennem 25 år. Og ballade og uro i bunden af listen giver dejlig arbejdsro i toppen.

Formand for DSU Frederik Vad Nielsen (th.), flankeret af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen.
Formand for DSU Frederik Vad Nielsen (th.), flankeret af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Ugens teser

I 2003 skabte Søren Pind m.fl. stor virak i Venstre med sine 10 teser, der skulle genoplive den liberale idédebat. Nu gør Frederik Vad fra DSU måske det samme op til Socialdemokratiets kongres i weekenden med “Ti teser for en myndiggørende fremtid”. I hvert fald anklager han sit eget moderparti og resten af venstrefløjen for intellektuel dovenskab.

Det sker i et forsøg på at komme en “mistrivselskrise” i hele den vestlige verden til livs. Og en af hovedpointerne er, at staten ikke er hverken årsagen eller løsningen på alt. Det kan lyde borgerligt, men det er alt andet. Det er et kald til vækkelse af både civilsamfund og fællesskaber fremfor symptombehandling af individer med statslige midler.

Og interessant er det i hvert fald. Men det kommer næppe til for alvor at udfordre statsministeren, som nok har lært af Anders Fogh Rasmussens håndtering af de ti liberale teser, at det ikke kan betale sig at hælde benzin på bålet. Hun finder garanteret snobrødsdejen frem.

Politisk leder i Radikale Sofie Carsten Nielsen.
Politisk leder i Radikale Sofie Carsten Nielsen. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Ugens månelanding

Op til weekendens landsmøder har De radikale opjusteret de grønne visioner. Formanden selv beskriver ambitionsniveauet som en slags månelanding – og siger, at den jo så også lykkedes.

Nu handler det om at flytte målet om et klimaneutralt Danmark fra 2050 til 2040, med et delmål om, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2 med i nærheden af 80 procent Til det formål vil partiet afsætte 25 milliarder kr. frem mod 2030.

Mange årstal og store procentsatser. Mon ikke de fleste faktisk bare er trætte af den del af diskussionen og bare gerne vil have det oversat til hverdag snart.