Opdateret 8.59:

Tirsdag morgen mistede en lastbilchauffør herredømmet over sin bil. Lastbilen holdte på tværs af Middelfartvej og spærrede for trafikanter, der kommer fra Odense. 

Ifølge vagtchef ved Fyns Politi mistede lastbilchaufføren herredømmet over bilen og kørte ind i et vejskilt og en sten. Det slog bilen ud af kurs, og den holdt på tværs af Middelfartvej i cirka halvanden time.

Der er gået hul på bundkaret, så motorolien er løbet ud på vejen. Derfor kan bilen ikke længere køre. En kranbil har nu fjernet bilen, så det igen er muligt at køre på vejen, men trafikken er præget af, at vejen har været spærret så længe.

Der er ingen personskader i forbindelse med uheldet.