Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til nryt@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et svævefly med en person er fredag eftermiddag ved 17-tiden nødlandet på en mark ved Kildetoften i Silkeborg.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der tale om en kontrolleret landing, hvor piloten er uskadt og selv var i stand til at kravle ud af flyet.

»En 37-årig mistede opdrift i sit svævefly og vælger lande kontrolleret i en konrmark,« siger Bjarne Askholm, vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi.

Tidligere fredag aften klokken 17.30 lød forklaringen fra Bjarne Askholm ellers:

»Et svævefly er styrtet ned på en mark. Flyets vinge knækker og styrter derefter ned. Vi ved, at en mand er steget ud af flyet selv efter styrtet. Men hvorvidt der har været flere med i flyet, ved vi ikke endnu.«