Simone Bruun Spangsvig fra Svendborg er 21 år, mor til Elliot og langtidsammer. For selvom Elliot om et par uger fylder to år, så får han stadig bryst og kan fortsætte med det, så længe han har lyst til det.

»Jeg håber på at kunne amme ham, indtil han selv siger fra eller så længe, jeg selv trives med det. Tiden vil vise, hvornår det er – om det er om to, halvandet eller fire år, det er ikke til at vide,« siger Simone Bruun Spangsvig i første afsnit af Jyllands-Postens miniserie ’De kære børn’.

Til BT forklarer hun, at amning ikke kun handler om fysiologiske behov, men også om nærvær og tryghed.

»Jo mere tryghed han får herhjemme, jo mere tryg er han ved at komme ud. Vi kysser, krammer og putter selvfølgelig også – og han får masser af tryghed fra sin far. Men amning giver ham en anden ro, kan jeg mærke.«

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et nyfødt barn får al sin næring gennem modermælk de første seks måneder, og at barnet ammes delvist, til det er 12 måneder, hvis mor og barn trives med det.

Og da Simone Bruun Spangsvig fik pjecen fra sundhedsplejersken om at amningen så småt skulle udfases, da Elliot var omkring et halvt år, var planen da også, at hun ville stoppe, da han var omkring et år.

»Men han var ikke med på, at vi skulle nedtrappe. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor han har været klar til at give slip. Jeg kan mærke, at han rigtig gerne vil, og jeg har valgt at lytte til hans behov,« siger hun til BT og tilføjer:

»Jeg tilbyder ham ikke direkte amning, men jeg afviser det heller ikke. Jeg tænker, at han finder en naturlig selvafvænning og stopper, når han er klar til det.«

Hverdagskost

Den 21-årige mor forklarer, at det er fantastisk at mærke, at hun bidrager til, at han har det godt.

(artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Privatfoto.
Vis mere

»Jeg kan se, hvor godt han trives med det, og det er dejligt at vide, at jeg kan hjælpe med at opfylde hans behov. Men det er ikke for min skyld, jeg ammer – jeg gør det, fordi jeg kan se, at jeg gør noget godt for ham, og at han får noget ud af det,« siger Simone Bruun Spangsvig.

Amning er altså hverdagskost hos familien, og Elliot kan efterspørge det, når han vil – men der er også tidspunkter, hvor Simone Bruun Spangsvig kan mærke, at det ikke kun er for hyggens skyld.

»Nogle gange, når vi er ude, skal han lige over til mig for at lade op med en ammetår – så kan jeg mærke, at han bliver mere udadvendt, har mere mod og er mere tryg ved fremmede omgivelser.«

»Og hvis jeg putter ham, vil han også gerne ammes i søvn, for det beroliger ham på en helt speciel måde. Derfor er det også en rigtig god ting at have i baghånden, hvis han bliver urolig eller ked af det, for det beroliger ham på en helt speciel måde,« siger hun.

Tabu

Simone Bruun Spangsvig har valgt at stå frem i offentligheden som langtidsammer for at sætte mere fokus på det og normalisere det.

»For mange virker det meget unormalt. Og mit indtryk er, at mange langtidsammere har det dårligt med at amme offentligt, fordi det er et tabu at amme længere end et år. Det synes jeg er rigtig ærgerligt,« siger hun.

Nogle af de fordomme, som Simone Bruun Spangsvig typisk støder på, er, at det langtidsamning er moderens behov og ikke barnets og at al amning over et år er misforstået omsorg.

»Det, mener jeg jo netop, er misforstået, derfor er det vigtigt at stå frem med det,« siger Simone Bruun Spangsvig.

Den 21-årige mor havde ikke selv regnet med at blive langtidsammer, før hun havde født.

»Jeg synes hele tiden, min grænse i forhold til amning har rykket sig. Da jeg selv var gravid havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle blive langtidsammer, og synes egentlig nok, det var lidt mærkeligt – nu er jeg selv ammende mor til et barn på to,« siger hun.