Endnu engang dannede alverdens dyr rammen om BTs børneløb, der søndag fandt sted i Københavns Zoo
Løbevejret var perfekt, da over 750 børn med tilhørende forældre igen havde valgt at tilbringe en søndag formiddag i zoologisk have, hvor den først bød på opvarmning, to kilometers løb og uddeling af medaljer og godteposer.
Som altid vandt alle guld, selvom enkelte var hurtigere end andre. Allerhurtigst var Thomas Dyrup Stycke, der tilbagelagde de 2 km i 6 min og 40 sek. Hurtigste pige og sjette hurtigste tid i alt var Maya Haghfelt med 7 min og 26 sek. De to børn var også de hurtigste sidste år.
BTs børneløb er også blevet større end sidste år, da antallet af tilmeldte er steget med over 100 børn.
Svampebob var som sædvanlig gæst og stillede glædeligt op til billeder med de mange hundrede børn.
Hvis du vil se din placering i løbet, så tryk HER
BT glæder sig allerede til næste år og håber på at se endnu flere børn i zoologisk have.