Lyt til artiklen

Det har haft store konsekvenser for hospitaler i både USA og Storbritannien at installere IT-systemer svarende til Sundhedsplatformen. Et amerikansk it-system, som lige nu rulles ud på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Læger, der ikke kan nå at behandle patienter, uforudsete udgifter og udeblevne gevinster. Problemerne har væltet ind over Region Hovedstadens hospitaler, siden de for et år siden indførte det nye IT-system Sundhedsplatformen. BT kan i dag fortælle, at problemerne med systemet er kendt på en række hospitaler i udlandet, hvor det har resulteret i store økonomiske tab.

Blandt andet på det prestigefyldte Cambridge University Hospital i England, hvor indkøbet af IT-systemet fra den amerikanske leverandør EPIC fik katastrofale konsekvenser. Hospitalet blev sat under skærpet opsyn af de nationale sundhedsmyndigheder, som følge af store økonomiske tab og problemer med at kunne nå at behandle patienter til tiden.

Underskud på 500 millioner kroner

Problemerne med IT-systemet var medvirkende årsag til, at hospitalet et år efter de indførte systemet havde et underskud på over 500 millioner kroner, oplyste den britiske regerings tilsynsmyndighed på sundhedsområdet i en pressemeddelelse i 2015.

»Fonden (som står bag hospitalet, red.) undervurderede omfanget af og udfordringerne med implementeringen af dets nye elektroniske patientjournal-system, e-Hospital, samt hvordan det ville påvirke behandlingen af patienterne. Disse problemer har ført til signifikant øgede udgifter og en manglende evne til at realisere gevinsterne ved systemet,« står der i pressemeddelelsen.

Sagen fik to topchefer for fonden bag hospitalet til at trække sig fra deres poster.

Også flere amerikanske hospitaler har tabt hundredvis af millioner på at indføre systemet. Blandt andet kræftcentret MD Andersons Cancer Center i Houston, der behandler over 100.000 kræftpatienter om året. Centeret havde det år, det indførte systemet, et fald i forventet indkomst på 2.7 milliarder, sammenlignet med året før.

På dagsordenen for et bestyrelsesmøde for hospitalet fremgår det, at faldet i forventet indkomst primært skyldes implementeringen af et nyt it-system fra EPIC.

Sundhedsplatformen går udover hospitalernes indtjening

BT har tidligere afsløret, at de danske hospitaler, der har indført Sundhedsplatformen, er ramt af samme problemer. Politikerne i regionen skal næste år finde 80 millioner kroner ekstra til Sundhedsplatformen, der endnu ikke tjener penge ind, selv om der oprindeligt var budgetteret med, at den skulle frigøre millioner allerede i 2017.

Samtidig regner regionen med, at den i år og sidste år samlet set skal vinke farvel til 250 millioner kroner i tabte indtægter, fordi lægerne ikke længere kan nå at behandle lige så mange patienter.

Men selv om udfordringer med mindre aktivitet og højere omkostninger er kendt i udlandet, så er det ikke nævnt som mulige konsekvenser ved systemet i Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen, der er en vurdering af omkostninger, gevinster og risici ved at investere i it-systemet.

Ekspert: Region Hovedstaden burde have undersøgt mulige problemer i udlandet bedre

Og ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, er det problematisk, at Region Hovedstaden ikke i højere grad beskæftigede sig med erfaringer fra udlandet, da de to beslutningen om at investere i Sundhedsplatformen.

»Jeg ved, at regionen har haft flere besøg på hospitaler i både EU og USA. Undertiden sammen med EPIC, og så er det nok ikke helt neutralt. Et af mine kritikpunkter har været, at regionen ikke sendte uafhængige klinikere og andre eksperter til de pågældende hospitaler for at indsamle neutrale erfaringer med og konsekvenser af et EPIC system«, siger Jes Søgaard og peger på, at der både i udlandet og herhjemme mangler systematiske gennemgange af, hvordan klinikere oplever, at systemet fungerer, og hvor lang tid det tager hospitalerne at omstille sig.

Han peger på, at det i sidste ende er hospitalerne, der kommer til at betale prisen, hvis Sundhedsplatformen ender med at give Region Hovedstaden store økonomiske problemer.

»Hvis der sker et fald i hospitalernes produktion, er det kun en del, der giver sig udslag i et egentlig tab af indtægter for regionen, fordi 81 procent af dens indtægter er et fast årligt tilskud fra staten. Resten kommer til at give sig til udtryk som et mindre udbud af sundhedsydelser til borgerne«, siger Jes Søgaard, der pointerer, at det kan blive nødvendigt for regionen at bede staten om penge, hvis systemet fortsætter med at give tab og ikke resulterer i økonomiske gevinster.

Flere hospitaler er igen på ret køl

Region Hovedstaden har erkendt, at det endnu ikke er muligt at afgøre, hvornår sundhedsplatformen begynder at give økonomiske gevinster, ligesom regionen heller ikke kan oplyse, hvornår hospitalerne når op på den samme aktivitet som før systemet.

Flere udenlandske hospitaler, der har haft store uforudsete udgifter ved indførslen af IT-systemet oplyser, at deres økonomi i dag igen er på ret køl, mens andre regner med tab over flere år.

Cambridge University Hospitals, der fik systemet i 2014, fik tidligere på året fjernet det skærpede tilsyn, hospitalerne havde været sat under. Økonomien har stabiliseret sig, og fonden, der står bag hospitalerne, oplyser i et skriftlig svar til BT, at systemet i dag giver bedre behandling og besparelser på flere forskellige områder.

Region: Vi hørte først om problemerne efter købet

Det var først, da Region Hovedstaden havde købt Sundhedsplatformen af it-gigant EPIC, at problemerne på Cambridge University Hospital dukkede op.

Det fortæller koncerndirektør Jens Gordon Clausen, Region Hovedstaden, i en skriftlig kommentar til BT.

“Historien om de økonomiske vanskeligheder på Cambridge kom ud efter, at vi havde skrevet kontrakt med EPIC, og selvfølgelig blev vi foruroliget,” siger Jens Gordon Clausen.

Regionen tog hurtigt kontakt til Cambridge, som forklarede, at problemerne skyldtes, at de ikke havde fået alle ansatte med på projektet, og at man havde valgt en anden leverandør til det tekniske udstyr.

“Vi har både besøgt europæiske og amerikanske hospitaler, og ingen af de steder var der tale om økonomiske tab eller betydelige aktivitetsnedgange,” siger Jens Gordon Clausen, som fortæller, at regionen fik indtryk af, at hospitalerne hurtigt ville være oppe på niveau.

“I forhold til de erfaringer EPIC havde fra deres implementeringer på mere end 1.100 hospitaler, fik vi en forventning om, at vi ville være oppe i samme aktivitet som før indførelsen af Sundhedsplatformen igen efter et par måneder.”

Det har dog vist sig ikke at holde stik. Herlev og Gentofte Hospital, som har haft Sundhedsplatformen siden maj 2016, ligger fortsat 3-5 procent under niveau.

“Vores erkendelse i alt dette er, at det tager længere tid at komme op på fuld drift, end vi havde regnet med til en begyndelse,” siger Jens Gordon Clausen, som regner med, at det kan gå op til et år, før man er oppe på 100 procent.