Lyt til artiklen

Psykiatrien i Region Hovedstaden har i tre uger forsøgt at advare om store problemer med nyt it-system, men koncerndirektør mener ikke, der er grund til bekymring.

Fejl med potentiel livsfarlig medicin og lange ventetider, der kan få selvmordstruede patienter til at gå fra psykiatrisk skadestue.

Psykiatrien i Region Hovedstaden har haft det nye it-system Sundhedsplatformen i en måned, og nu frygter psykiaterne for patientsikkerheden, fortæller overlæge på psykiatrisk center Glostrup og formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, Gitte Ahle.

»Det er os, der skal tage ansvaret for patientsikkerheden i den her periode. Vi har en forpligtelse overfor vores patienter, og vi har en pligt til at advisere vores arbejdsgiver Region Hovedstaden, når der er noget, vi finder bekymrende. Det har vi nu gjort,« siger Gitte Ahle.

Psykiaterne indkaldte for tre uger siden ledelsen i Region Hovedstaden til krisemøde, hvor de gjorde opmærksom på en række problemer med det nye system, men fik her at vide, at udfordringerne primært handlede om, at de skulle vænne sig til at arbejde på en ny måde.

I endnu et forsøg på at blive hørt sendte overlægerådet efterfølgende et brev med deres bekymringer til ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri, men af svaret, som BT har læst, fremgår det heller ikke, hvornår og hvordan problemerne med systemet bliver løst.

Derfor har Overlægerådet nu taget skridtet videre og har sendt et åbent brev til politikerne i Regionsrådet.

'Udover alle de alvorlige patientsikkerhedsmæssige problemer, der har åbenbaret sig i Sundhedsplatformen, har vi det specielle problem i psykiatrien, at vi pga. det tilkomne tidspres nu ikke længere synes, vi kan levere et tilfredsstillende arbejde for vores patienter,' lyder det i brevet, der er sendt på vegne af Overlægerådet.

Det er blandt andet medicinudskrivning i systemet, der får psykiaterne til at frygte for patienternes sikkerhed.

»Vi risikerer, at patienterne får dobbelte doser af medicin, og vi har haft episoder, hvor patienternes depotbehandling er blevet nulstillet, så det ser ud som om, de skal have medicin for tidligt samt hændelser, hvor patienternes medicin er forsvundet helt,« siger Gitte Ahle og påpeger, at det bekymrer hende meget, at problemerne med at give medicin i systemet fortsat ikke er løst efter systemet har været i brug mere end et år på Herlev Hospital.

»Den medicin, vores patienter får, er højrisikomedicin. Noget af den antipsykotiske medicin, vi udskriver, kan man dø af, hvis man får for meget. Derfor er det også medicin, vi normalt trapper meget forsigtigt op, mens vi overvåger patienten med både EKG og blodprøver hele vejen igennem,« siger hun.

Men det er ikke kun problemerne med medicingivningen, som bekymrer psykiaterne i Region Hovedstaden. Efter de har fået det nye it-system, tager det dem længere tid at indlægge patienter, og det kan få fatale konsekvenser for både patienter og psykiatrien som helhed, fortæller Gitte Ahle.

»Vi kan risikere, at selvmordstruede patienter forlader skadestuen uden at få hjælp, og det samme kan gøre sig gældende for patienter, der er til fare for andre,« siger Gitte Ahle og forklarer, at patienter i den psykiatriske skadestue kan være meget angste eller psykotiske, og at det derfor kan være svært for dem at udholde ventetiden, og at der derfor er en risiko for, at de går, inden de er blevet vurderet ordentligt.

Ligesom deres kollegaer på blandt andet kræftafdelingerne, oplever psykiaterne i Region Hovedstaden også, at Sundhedsplatformen gør dem meget langsommere, når de skal behandle patienter.

»Vi bruger også længere tid på at udrede patienterne ambulant, og efter en måned er der ikke noget, som tyder på, at vi kommer op i produktion igen. Nogle af mine kollegaer fortæller, at de er dobbelt så lang tid om det, som de plejer at være. Lige nu kan jeg ikke se, hvordan vi skal komme op på fuld produktion igen,« siger Gitte Ahle og understreger, at det er et alvorligt problem, fordi det betyder, at patienterne skal vente længere, og at nogle patienter kan blive så syge i ventetiden, at de ender med at skulle indlægges.

»Det er der ikke sengepladser til.«

Dansk Selskab for Psykiatri oplever også, at deres medlemmer henvender sig med bekymringer for deres patienter.

»Vi har sagt, at vi ville gå til opgaven med et åbent sind, men mange medlemmer er allerede nu dybt bekymrede: De oplever, at platformen gør det sværere at give patienterne en god og professionel behandling. Og sværere eller umuligt at behandle det antal patienter, vi har forpligtet os til. Resultatet kan hurtigt blive længere ventetider og mindre tid til den enkelte patient. I sidste instans kan det udfordre patienternes sikkerhed,« udtaler formand og overlæge, Torsten Bjørn Jacobsen.

Koncerndirektør: Det tager tid at vænne sig til at arbejde på en ny måde
Det er Region Hovedstaden, der har taget beslutningen om at købe og indføre Sundhedsplatformen på alle regionens hospitaler. Koncerndirektør Svend Hartling er blevet gjort opmærksom på psykiaternes bekymringer, men han afviser kritikken overfor BT.

»Vi mener helt bestemt ikke, der er grund til at tro, at implementeringen af Sundhedsplatformen udgør en sikkerhedsrisiko for Region Hovedstadens psykiatripatienter,« siger han og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at psykiaterne gerne vil gøre deres job så godt som overhovedet muligt, og at implementeringen af Sundhedsplatformen betyder, at de nu skal udføre deres job på en meget anderledes måde, og det er klart, at det tager noget tid at vænne sig til.«

Svend Hartling mener derfor heller ikke, at det er grund til at tro, at det nye system vil resultere i længere ventetid i psykiatrien.

»Psykiaterne kan sagtens opleve, at den første samtale med patienten vil tage længere tid, men så er der omvendt andre ting i behandlingen, der tager væsentligt kortere tid. Så det kan godt være, man får nogle ekstra tidsudgifter på karrusellerne, men kan vinde noget ind på gyngerne.«

Overlæge på psykiatrisk center Glostrup og formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, Gitte Ahle, har dog svært ved at forstå, hvordan ledelsen i Region Hovedstaden uden videre kan afvise psykiaternes bekymringer for deres patienters sikkerhed.

»Jeg forstår ikke, at man vil være det bekendt. Hverken overfor patienterne eller os. Det er et svigt af de psykisk syge i Region Hovedstaden.«

Formand for SIND Knud Kristensen er bekymret over, hvordan Sundhedsplatformen påvirker psykiatrien i Region Hovedstaden.
Formand for SIND Knud Kristensen er bekymret over, hvordan Sundhedsplatformen påvirker psykiatrien i Region Hovedstaden. Foto: Foto: Niels Åge Skovbo
Vis mere

SIND: Et kæmpestort problem
Psykiatriske patienter risikerer aldrig at komme i behandling, når ventetiden på at få akut hjælp stiger efter indførelsen af Sundhedsplatformen.

“Det er jo et kæmpestort problem,” siger Knud Kristensen, formanden for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, som en reaktion på nødråbet fra overlægerne i psykiatrien i Region Hovedstaden.

Han frygter, at det vil afholde patienter fra at opsøge hjælp, hvis Sundhedsplatformen røver dyrebar tid fra psykiaterne, som der i forvejen er mangel på i regionen.

»Man skal huske på, at de mennesker, der opsøger psykiatrisk skadestue, er nogen, der har det rigtig dårligt. Nogle af dem har været syge i lang tid og skullet overvinde sig selv for at erkende, at de har brug for hjælp. Og så skal man vente i timevis og ender med at gå, før man kommer til,” siger Knud Kristensen.

»Jeg frygter, at dem, der har haft den oplevelse, de kommer aldrig tilbage igen, før man finder dem i gader og stræder, hvor de har det rigtig slemt.«

SIND har ikke kendskab til konkrete sager, hvor det er gået galt, forklarer Knud Kristensen:

»Der er jo rigtig få psykiatriske patienter, der klager, da det er en svag patientgruppe.«

Det bekymrer Knud Kristensen, at der ikke bliver gjort mere for at afhjælpe de problemer med Sundhedsplatformen, som overlægerne i psykiatrien påpeger, da området i forvejen er under pres.

»De eksempler, der er kommet, med at man pludselig fordobler dosis, at man skal bruge kostbar lægetid på noget, som andre medarbejdere kunne gøre, virker tudetosset, når der i forvejen er stor mangel på psykiatere, og man kender problemerne med Sundhedsplatformen.«