Det er Ninas egen bror, der sælger hende hjemme i den nigerianske landsby. I dag lever Nina under jorden i Danmark. Det er 3 år siden, at Nina begynder at trækker i København som 15-16-årig. Ifølge hendes falske papirer er hun 19 år, men hendes krop er ikke udviklet som en voksen kvindes.

De falske papirer har menneskehandlerne skaffet, fordi de nødigt sender børn af sted, da mindreåriges muligheder for at få beskyttelse – og deres mulighed for at fortælle myndighederne om bagmænd – er bedre end voksnes.

I landsbyen i Nigeria bliver Ninas bror kontaktet af menneskehandlere. De fortæller ham, at Nina er den smukkeste pige i byen, så selv om hun ikke kan læse eller skrive, kan de finde hende et godt job i Europa. Han sælger sin søster, der ryger til Italien og derfra videre til Danmark.

I København tvinges Nina til at trække på gaden nat efter nat. Hun har en gæld til sine bagmænd, der skal betales. Det danske politi arresterer hende en nat, og hun bliver sendt til Ellebæk, Sandholmlejrens fængsel, hvor hun sidder bag tremmer i to uger.

De andre kvindelige fanger beskriver hende som meget vred og svær at komme i kontakt med. Men i virkeligheden er hun blevet udsat for voodoo i Nigeria, og det gør hende bange for alt omkring hende. I dag er hun stadig bange for at tage metroen, fordi hun tror, at den er forhekset.

Nina søger hun asyl, men inden afgørelsen går hun under jorden. Hun ved godt, at hun får afslag. Hun ved også, at hvis ikke hun går under jorden inden hammeren falder, bliver hun eskorteret hjem til Nigeria af de danske myndigheder. Det er det sidste hun vil. Derfor lever hun i skjul i Danmark.

Kilde: Michelle Mildwater, HOPENOW