Zoologisk Museum udlåner hvalskellettet fra årsskiftet – Vejle regner med permanent udstilling, skriver Newspaq.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Vejle-borgmester fik sin vilje. Finhvalen skal bo i Vejle, men i første omgang blot nogle måneder.

Skellettet fra den 17 meter lange finhval skal alligevel til Vejle. Det står klart efter repræsentanter fra Zoologisk Museum og Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V), i dag har holdt møde.

Når hvalskellettet er blev renset og sat på et stativ, vil det blive udstillet på Vejle Kunstmuseum i et samarbejde mellem Kulturhistorisk Museum og kunstmusset, fortæller Arne Sigtenbjerggaard til Newspaq.

- Jeg er rigtig glad for den her aftale. Jeg synes altid, det er godt, når man får sat sig ned og taler med hinanden, siger en tilfreds borgmester.

Han tilføjer, at skelettet formentlig senere vil flytte til Vejle mere permanent, og at private sponsorer kommer til at betale for udstillingen.

- Det skal vi ikke bruge skattekroner på, fastslår Arne Sigtenbjerggaard.

Siden hvalen blev skåret op på kajen i Vejle har der raset en livlig debat med borgmesteren og Zoologisk Museum på hver sin fløj.

Hvalskellettet er nemlig statens ejendom, og derfor kunne byen Vejle ikke umiddelbart overtage det.