Mænd er i gennemsnit 64,4 og kvinderne 61,9 år, når de forlader arbejdsmarkedet. Det går ikke i længden, advarer økonomer.
Vi lever i dag i gennemsnit syv år længere som pensionister end for 40 år siden.
Det viser tal fra OECD, som organisationen Forsikring og Pension beskriver i sit nyhedsbrev Fronter, der udkom onsdag.
Danske mænd er i gennemsnit 64,4 år, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mod hele 68,3 år tilbage i 1970. Kvinder er i dag bare 61,9 år, når de siger stop. I 1970 var de 66 år.
Samtidig lever vi noget længere, efter at vi har trukket os tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvor en dansk mand i dag kan forvente at leve 17,5 år efter sidste arbejdsdag, var det tal blot 10,4 år i 1970, hvis man ser på den reelle tilbagetrækningsalder samt den forventede restlevetid efter det fyldte 65. år. Det vil altså sige en ’gevinst’ i levetid på pension på over syv år.
22,5 år på pension
For kvinder er ’levetidsgevinsten’ nogenlunde den samme. I dag kan kvinder forvente at leve 22,5 år på pension, efter at de, som gennemsnitligt 61,9-årige, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I 1970 var tallet 15,5 år i gennemsnit.
Den store stigning i levetid - og faldet i pensionsalderen er velbeskrevet, men den bekymrer fortsat økonomer.
- Set over et helt livsforløb er vores arbejdsliv nødt til at fylde mere. Ellers hænger det ikke sammen.Udfordringerne er store, og tilbagetrækningsreformen er et godt, men ikke tilstrækkeligt skridt på vejen, siger Jørn Henrik Petersen, professor ved Center for Velfærdsstudier på Syddansk Universitet, til nyhedsbrevet Fronter.
Behov for flere reformer
Han støttes af Svend E. Hougaard Jensen, økonomiprofessor ved CBS:
- Tilbagetrækningsreformen er en del af løsningen på den udfordring, vi står overfor, men kun en del. Så snart euro-krisen er overstået, får vi behov for flere reformer i samme boldgade for at øge arbejdsudbuddet, siger han.
Også Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, mener, det nuværende scenarie er forkert.
- Reducer de offentlige udgifter med 150 mia. kr., afskaf efterlønnen helt, halver dagpengeperioden, hæv pensionsalderen, drop alle jeres nye afgifter og skatter, reducer den offentlige sektor med minimum 40.000 ansatte, afskaf topskatten og halver selskabsskatten. Det er konkret, det er nødvendigt, og det vil virke, statsminister! Men det kræver naturligvis politisk mod og lederskab, skriver Joachim B. Olsen på sin Facebook-side.
Som udgangspunkt skal pensionsalderen ifølge LA-politikeren sættes op til 68 år.
Og danskerne skal ikke regne med, at fremtiden byder på et langt, fredfyldt otium. Slet ikke, hvis man er omkring eller under 30 år.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at bevægelsen går støt tilbage i forhold til 1970-standarderne.
Senere pension
Folkepensionsalderen for en 30-årig i dag vil med de nuværende prognoser nemlig være 71 år. Det er på nuværende tidspunkt den højeste aftalte folkepensionsalder blandt alle OECD-lande - selv når man indregner andre landes planer (der endnu ikke er aftalt) om højere pensionsalder.
Og da danskerne samtidig dør tidligere end i de fleste andre OECD-lande, bliver antallet af år som pensionist for en 30-årig den laveste i international sammenhæng.
OECD-tal viser, at danske mænd på 30 år i dag kan se frem til ca. 13 år som pensionist og kvinderne 17 år.
En jævnaldrende svensk mand ser frem til 17 år på pension, altså fire år længere end danskeren.
