Dronning Margrethe og Prins Henrik i London i 1966.
Dronning Margrethe og Prins Henrik i London i 1966. Foto: ALLAN MOE

Når man bladrer i kataloget over billeder med vort regentpar, er der et billede, der skiller sig ud. To unge mennesker, der forsøger at tænde en cigaret. De har noget sammen. De er forelskede, unge og smukke, ligeglade med omverdenen. De har hinanden. Billedet er fra en anden tid og et andet Danmark.

Men billedet fortæller om en kærlighed mellem Dronning Margrethe og Prins Henrik. En kærlighed der forblev intakt og et fællesskab af de sjældne.

Prins Henrik kom til landet som en eksotisk person i 1966. Diplomat, fransk og opvokset i det hedengangne Fransk Indokina. Han blev student fra det franske gymnasium i Hanoi og var allerede dengang en verdensmand. Parret mødte hinanden ved et middagsselskab i London. Det må have været kærlighed ved første blik, for Dronningen har siden udtalt, at den frokost, Henri efterfølgende inviterede til, var hendes første 'date'.

Læs hele hoffets meddelelse om prins Henriks død

Parret holdt guldbryllup sidste år, men uden den store festivitas. 50 års ægteskab og sammenhold beskrev Dronningen selv som:

»Når min mand har det godt - har jeg det godt«

Prins Henrik tilbød Danmark fra første skridt en globetrotter, en livsnyder, en kunstner og senere en patriark - men også en kontroversiel franskmand, der insisterede på at gå sine egne veje. Have sine egne holdninger, der ikke altid blev forstået og accepteret i hans nye hjemland.

Først og fremmest tog det nationen uendeligt mange år at acceptere og leve med, at hans danskkundskaber aldrig blev lige så fuldendte som hans franske, hvor han var i stand til at dyrke sprogets nuancer. På Amalienborg var sproget nemlig fransk. Prins Henriks fornemmelse for sprog gjorde dog, at han talte fem sprog, der satte ham i stand til at møde alle folkeslag, høj og lav når han repræsenterede Danmark og hvor mange andre, der blev sendt ud i nationens tjeneste magtede egentlig det?

Den franske tilgang til livet slog også igennem i forhold til børneopdragelsen af de to sønner. De fleste danskere kan genkalde sig det sus, der gik gennem Riddersalen, da Kronprinsen holdt sin berømte tale til sølvbrudeparret i 1992:

»Papa, man siger, at den man elsker tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed.«

En direkte og dengang brutal erklæring. De fleste danske familier har børnene som centrum og børneopdragelse er sjældent noget, vi taler om. Børn skal have det godt og ikke føle for mange krav i Danmark. De danske kritikere glemte i det videre forløb at huske Kronprinsens tilføjelse:

»Du æggede til diskussion og derved ikke at tage noget for givet, at være kritisk. Det føler jeg i dag som en stor styrke.«

Læs også: Historiker: Henrik var dronningens støtte og et frisk pust

Prins Henrik insisterede på at tage børn alvorligt og opdrage dem med 'fasthed, konsekvens og kærlighed'. Kronprinsen har siden fortalt om faderens store kærlighed, der ofte udløste kram og omfavnelser.

Prins Henrik tog de mange pligter, der uvægerligt følger med at være prinsgemal og Dronningens ægtemand. Han har klippet utallige snore over, set mængder af fabrikker, været på togter med Dronningen og altid med på handelsmæssige fremstød i udlandet. På sin egen måde, altid villig til at tage en chance, løftede han ofte de mest forudsigelige arrangementer med humør og nysgerrighed.

Hvis nogen har set 'The Crown' om det britiske kongehus, vil man se, hvordan en institution med århundrede lang tradition kan presse de tilkomne ind i en fastlåst rolle.

Prins Henrik lykkedes med at finde sin egen plads og sit eget udtryk i et traditionsbåret kongehus. Han var prinsgemal og ægtemand. Men han insisterede på at være sin egen, en mand med stor selvstændighed og karisma, der søgte det som livet også byder på - efter pligterne. Interesserne spændte vidt - fra jagt til madlavning, fra lyrik til sejlbåde, fra klaveret til vinen.

Det frodige talent blev brugt til bogudgivelser om mad og digtsamlinger, skulpturer, sejlsport og egen vinmark i Sydfrankrig. Nogle vil kalde Prins Henrik for en levemand - men han var mere en franskmand, der ønskede at vise sit fulde potentiale. En indsats, en vilje og et utæmmeligt temperament, der fik danskerne til at respektere ham.

Deres Kongelige Højhed Prins Henrik: De gav Deres liv til Danmark. De gav os oplevelser gennem 51 år. De gav os inspiration til at søge livets mangfoldige sider. De gav os en autoritet, som ønskede at stå fast på Deres egne værdier. De var en urokkelig støtte for vores Dronning og de gav deres sønner en stærk baggrund til at mestre livet.

Tak Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, De var en berigelse for vort land og Deres familie.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.