Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er død. Det har Kongehuset oplyst i en pressemeddelelse.

Prins Henrik blev 83 år.

Herunder kan læse hoffets kortfattede meddelelse i sin helhed:

'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot.

Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner.'

Læs også:  Kongehuseksperter: Det kommer der til at ske nu

Onsdag morgen er der dekreteret hofsorg til og med onsdag den 14. marts. Det er Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der har fastsat længden. Senest et højtstående medlem af det danske kongehus gik bort - Dronning Ingrid i november 2000 - blev der også dekreteret hofsorg af samme varighed.

I sørgeperioden vil den kongelige familie samt hoffet ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer. Hvis de er til stede ved offentlige begivenheder vil det i sørgeperioden være iført mørkt tøj, mens uniformeret personale vil bære sørgebind på venstre overarm.

Kongehuset har endnu ikke meddelt mere om, hvad der kommer til at ske i den kommende tid. Da dronning Ingrid afgik ved døden kunne offentligheden vise hende den sidste respekt, da hun blev lagt på såkaldt castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i tre dage. Castrum doloris - der på latin betyder 'smertens leje' - indebærer, at eksempelvis royale afdøde fremvises i en lukket kirke for offentligheden.

Onsdag morgen kl. 8 gik alle flag ved Amalienborg Slotsplads på halvt