16.000 kunder i Sparekassen Østjylland har tabt 270 mio. kroner, efter den kuldsejlede sparekasse nu er blevet delvis overtaget af Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland har nemlig kun overtaget den såkaldt "sunde" del af den østjyske sparekasse, og de mange private opsparingskonti er ikke blandt dem.

Mange af de 270 mio. kroner er børneopsparinger, som Sparekassen Østjylland markedsførte kraftigt og kontroversielt i 2009 ved at sælge såkaldte garant-konti til børn, hvor børnene fik en koala-bamse, hvis de blev garanter i Sparekassen - nu er børnenes opsparinger altså tabt.

Heller ikke Spar Salling eksisterer nu længere som selvstændige forretning, og formanden for det statslige selskab Finansiel Stabilitet Henning Kruse Pedersen håber nu, at de to sparekasser får gang i en dominoeffekt, så de svageste banker dør.

- Der skal ske en konsolidering i bankesektoren, så de svageste banker kommer væk, siger Henning Kruse Pedersen til dagbladet Børsen.

BT EFTERLYSER: Kender du noget til denne historie, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til chris@bt.dk eller pets@bt.dk, eller ring på tlf. 5076 4314