Den konstituerede direktør for ATP Henrik G. Jepsen betaler knap 5.000 kr. tilbage efter BTs afsløring i dag af pensionschefernes dyre hotelophold

Din pensionsopsparing er gået til at betale en regning på knap 5.000 kr. et to dages private hotelophold for ATP-direktør Henrik G. Jepsen for ham og sin kone på et eksklusivt femstjernet golfhotel i Miama, Florida og en regning for golfudstyr.

Efter i BT i dag kan afsløre sagen om, at de danske pensionsopsparere har betalt for pensionsdirektørens private hotelophold med kone og børn på Hotel Biltmore i februar 2008 - hvor ATP aldrig har fået trukket direktøren for den private udgift på 931,97 dollars over lønnen - punger direktøren nu ud.

ATP oplyser i en mail til BT, at det skyldige beløb bliver trukket over Henrik G. Jepsens løn i maj.



- Vi kan se nu, at der ved en fejl i 2008 fra bogholderiets side ikke er trukket i Henrik G. Jepsens løn. Det vil ske ved næste lønudbetaling ultimo april, skriver ATPs pressechef Svend Aagaard Nielsen til BT.

Beskæftigelsesministeriets departementschef har efter BTs henvendelse bedt ATPs bestyrelse om en redegørelse om pensionsselskabets mange og dyre hotelophold på nogle af verdens mest eksklusive rejsemål som New York, Monaco, Sydafrika og Dubai. Selv om ATP har interne regler om, at man ikke må bo på andet end mellemklassehoteller, har ATP-direktører næsten hver gang boet på dyre femstjernede hoteller til op til 3.500 kr. per nat.

Den nytiltrådte Nationalbank-direktør Lars Rohde har 28 gange boet på femstjernede hoteller viser BTs aktindsigt. Den konstituerede direktør Henrik G. Jepsen har gjort det 22 gange. Læs mere i BT mandag.