Vismas holdchef Richard Plugge afslører, at cykeltyvene ikke fik alt med.
For godt nok var de på spil søndag, da Jonas Vingegaards hold blev ramt af et milliontyveri.
Men de kunne åbenbart ikke få alle tyvekosterne med.
»Der er blevet fundet nogle cykler. Jeg ved ikke, hvorfor de efterlod dem, men vi fandt flere af dem. Det er virkelig godt for os,« siger Plugge forud for mandagens tredje etape.
Han sender samtidig en kærlig tanke til konkurrenterne i feltet, der har hjulpet holdet i problemer.
»Vi har fået en hjælpende hånd af Movistar og Trek, som vi boede på hotel, og det var rart at se, at holdene kan hjælpe hinanden,« siger Plugge.
Han beroliger samtidig alle cykelfans, der frygter for Vismas videre færd i Vuelta Espana.
»Mekanikere har gjort det fantastisk og bygget cyklerne, vi har brug for. Vi har nok cykler til at være med,« siger Plugge.
Du kan følge tredje etape her hos B.T. senere mandag.