Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Franske Thibaut Pinot (FDJ) nåede akkurat at holde en stærk Nairo Quintana (Movistar) bag sig og kunne juble over en flot etapesejr på Alpe d'Huez.

Men den store historie var Nairo Quintana, som endelig formåede at få Chris Froome (SKY) i den gule trøje på glatis.

Den colombianske klatrer skabte spænding om den gule trøje i Tour de France, som Chris Froome har siddet solidt på, siden rytterne ramte bjergene.

Froome viste kæmpe svaghedstegn, og han lignede en mand, der var glad for, at han havde flere minutters forspring før etapen. Han endte med at komme i mål et minut og 20 sekunder efter Quintana.

Rytterne startede 20. og næstsidste etape af årets Tour de France ned ad bakke. Men derefter skulle rytterne over to stigninger uden for kategori. Først Col de la Croix-de-Fer og til sidst op mod målstregen på toppen af Alpe d'Huez.

Lars Bak fra Lotto-Soudal har været i forrygende form under touren, og lørdag ville han prøve sig af på de to mytiske stigninger. Danskeren stak af fra starten af etapen, men han blev indhentet ved starten af Alpe d'Huez.

Da favoritterne ramte Alpe d'Huez, angreb Nario Quintana gang på gang Chris Froome. Til sidst lykkedes det Quintana at slippe væk fra manden i den gule trøje, og colombianeren så sig efterfølgende ikke tilbage.

Han kunne dog ikke nå at indhente Thibaut Pinot, som var stukket af sted på nedkørslen ved Col de la Croix-de-Fer.

Vincenzo Nibali fra Astana lå inden etapen på fjerdepladsen med 1 minut og 19 sekunder fra Valverdes tredjeplads. Italieneren tabte dog kampen om podiepladserne allerede inden, det store slag på Alpe d'Huez, da han fik en punktering kort før stigningen.

Også Alberto Contdaor (Tinkoff-Saxo) missede chancen for tredjepladsen, da han ikke kunne følge med favoritterne, når Quintana lavede sin eksplosive angreb.

Rytterne skal nu til Paris, hvor de søndag skal køre sidste etape af årets Tour de France. Her bliver der ikke ændret på klassementet blandt favoritterne, da sprinterholdene vil gøre alt for at vinde på Champs-Élysées.

Den endelige stilling kommer derfor til at se således ud:

1. Chris Froome
2. Nairo Quintana + 1 min. 12 sek.
3. Alejandro Valverde + 5 min. 25 sek.
4. Vincenzo Nibali + 8 min. 36 sek.
5. Alberto Contador + 9 min. 48 sek.

Andre læser også