Russerne bomber og bomber for at få ukrainerne til at makke ret. 

Målet er at få ukrainerne til at underkaste sig russisk overherredømme og adlyde den russiske præsident Vladimir Putin. 

Ifølge tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Jacob Kaarsbo, så virker det ikke.

»Ukraine kommer ikke til at overgive sig. De vil ikke være en del af Rusland. De vil være en del af Europa,« siger Jacob Kaarsbo.

Han mener, at fortællingen lige nu – at Rusland har fremgang på slagmarken – skal tilføjes en vigtig nuance.

Nemlig at ukrainerne efter tre et halvt års krig nærer et indædt had til russere.

»Derfor kommer Vladimir Putin ikke til at vinde den her krig. Og med de intensiverede russiske bombardementer bliver hadet bare større,« siger Jacob Kaarsbo.

Natten til søndag gennemførte Rusland sit hidtil største luftangreb mod Ukraine siden Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Fire mennesker blev dræbt i det omfattende angreb, der også ramte regeringskontorer i Ukraines hovedstad Kyiv og satte dem i brand.

Der er blandt andet sværme af de iransk-udviklede Shahed-droner og ballistiske missiler, som Vladimir Putin sender ind over Ukraine i et forsøg på at mørne den ukrainske befolkning.

Men Vladimir Putin glemmer, at han også skal vinde de ukrainske ‘Hearts and minds’, hvis han vil herske over de 38 millioner ukrainere.

»Når jeg taler med ukrainere, så er de klare i mælet. Selvom de er trætte af krig, så kommer de ikke til at overgive sig,« siger han. 

Han forklarer, at ukrainere af historiske grunde har et anstrengt forhold til Rusland. Særligt på grund af det såkaldte Holodomor. 

Det Ringenes Herre-agtige ord dækker over den hungerkatastrofe, som den russiske diktator Josef Stalin påførte Ukraine i begyndelsen af 1930erne ved at stjæle deres høst. Og dem, der modsatte sig, røg i koncentrationslejr. Katastrofen kaldes også ‘den ukrainske terrorhungersnød’, og flere millioner mennesker døde.

Da Vladimir Putin besatte Krim halvøen i 2014, forstærkede det ukrainernes skepsis over for den store nabo, der lod Ukraine blive selvstændigt efter murens fald i 1991. 

Og efter fuldskalainvasionen i 2022 og tre et halvt års krig med systematisk terror af civilbefolkningen er der ingen ukrainere, der vil underkaste sig russisk overherredømme, mener Jacob Kaarsbo.

»Derfor kommer Ukraine heller aldrig til at nikke ja til en fred på russiske betingelser,« siger Jacob Kaarsbo.