Der har søndag eftermiddag været et uheld på Storebæltsbroen.

Derfor er der fortsat massiv kø fra omkring 46 Nyborg Vest i retning mod Sjælland.

Det skriver P4 Trafik.

Klokken 18 var der ellers ryddet op efter uheldet, der tidligere havde spærret venstre spor.

Men køen er endnu ikke afviklet en halv time senere. Den løsner sig et stykke efter 44 Knudshoved.

Tidligere lød det, at der kunne være op mod en times forsinkelse for bilister på vej i østgående retning.

Køen forventes afviklet i løbet af aftenen.