Eller sidst i rubrikken: Så tag det dog af!

Så tag dog det tørklæde af!

»Det er svært at få job. Der kræves kvalifikationer, når man søger arbejde. Der er mange ting, der gør det svært at få et job. Blandt andet tørklædet.«

Sådan sagde en somalisk kvinde - gennem en tolk, for hun kunne nemlig ikke dansk - da TV2 for kort tid siden besøgte Vollsmose i Odense.

TV 2-indslaget rammede præcist ind, hvorfor det er helt nødvendigt, at regeringen om meget kort tid kommer med en omfattende strategi til at få gjort op med ghettoerne.

Parallelsamfund er et af de absolut største problemer i Danmark. Alt for mange lever i et parallelt system, hvor det, der primært binder dem til det rigtige Danmark, er den sociale ydelse, som de hver måned modtager.

I disse sorte pletter på landkortet trives derudover holdninger, som på ingen måde er forenelige med almindelig dansk kultur eller skik og brug. En Gallup-undersøgelse, som Berlingske bragte lige før jul, giver et trist indblik i nogle af de holdninger, der trives i ghettoområderne: F.eks. mener:

  • 20 pct., at religiøse love står over dansk lovgivning
  • 38 pct., at homoseksuelle forhold ikke er acceptable
  • 24 pct., at islam skal fylde mere i samfundet
  • 22 pct., at kvinder skal være tildækkede

Alt sammen et udtryk for, at det ikke er et dansk værdisæt, der trives, men derimod et middelalderligt og undertrykkende værdisæt, som ikke hører hjemme i Danmark.

Kvinden i TV 2-indslaget illustrerede selv, hvordan det også er værdier og holdninger, der holder hende væk fra integration i Danmark. Hun pegede på, at det bl.a. var tørklædet, der betød, at hun ikke havde et job.

I Danmark må man som voksent menneske gå klædt, som man vil, så længe man kan se ansigtet.

Jeg er enig med kvinden i, at tørklædet forhindrer integration i Danmark, og derfor synes jeg egentlig også, at svaret er ligetil: Tag det dog af, og se så at komme ud på arbejdsmarkedet og lær noget dansk.

Vis, at du vil Danmark, ligestillingen og selvstændigheden, og vær et forbillede for alle de muslimske kvinder i Danmark, som ønsker at frigøre sig.

Jeg mener ikke, vi skal lovgive om tørklæder. Men jeg vil også helt klart sige, at tørklædet - ligegyldigt hvordan man vender og drejer det - er og bliver et kvindeundertrykkende symbol. Derfor hører det efter min mening ikke til i Danmark.

Jeg er særligt bekymret for den næste generation blandt indvandrerne. Hvis forældrene ikke arbejder, ikke taler dansk og ikke deltager i den helt almindelige danske hverdag, så er de selvsagt ude af stand til at give erfaringer og forståelse af samfundet videre til deres børn. Et barn, der vokser op i en ghetto med en mor, der efter 19 år i Danmark ikke taler sproget og ikke arbejder, er ilde stedt.

En del af svaret på udfordringerne handler om, at vi skal turde stille krav og sætte nogle meget faste rammer for, hvad vi forventer og forlanger. Vi har reelt aldrig haft modet til håndfast at sætte rammer for dem, der er kommet til Danmark, og det går ganske enkelt ikke længere. Det nytter ikke, at vi blot vender det blinde øje til og håber det bedste.

Men endnu vigtigere er det, at flygtningene og indvandrerne selv tager Danmark, danske skikke, dansk sprog og dansk kultur til sig. Det er først og fremmest deres egen pligt.