Kommune anede ikke, hvad arbejdsløse flygtninge foretog sig - men så ansatte de en sygeplejerske

Det er i kommunerne, at integrationen af flygtninge og indvandrere foregår til hverdag. Mit håb er, at integrationen kommer på dagsordenen frem mod kommunalvalget. For der er meget at hente for de kommuner, der får flere udlændinge i sving.

Hver gang en indvandrer på kontanthjælp kommer i arbejde, så er der en gevinst for det offentlige på 200.000 kroner. Fem indvandrere i arbejde frem for på kontanthjælp er lig med én million kroner, der kan bruges på ældrepleje, bedre skoler og mere velfærd. Og ikke alene er det godt for den samfundsøkonomiske bundlinje at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det er også godt for den enkelte, der bliver en del af den helt almindelige danske hverdag med danske kollegaer på en arbejdsplads, hvor man lærer sproget og dansk kultur at kende.

Desværre er der stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke lige meget, hvor du sætter dit kryds den 21. november. Vi kan vedtage nok så mange love og regler på Christiansborg, men hvis det ikke følges op af en aktiv indsats i den enkelte kommune, så rykker det ikke meget. Heldigvis er der gode eksempler derude, som man kan lade sig inspirere af.

I Skive Kommune har man for eksempel sat målrettet ind over for det tårnhøje sygefravær, der var blandt arbejdsløse flygtninge. Her har man ansat en sygeplejerske, som den arbejdsløse enten skal ringe til eller møde personligt op hos og blive tilset af, hvis man mener ikke at kunne passe sin aktivering. Det har haft en helt mirakuløs indvirkning på sundheden blandt de arbejdsløse indvandrere i Skive, der nu i højere grad passer deres aktivering. Det lægger grunden til, at de kommer i arbejde.

I Kalundborg Kommune har Venstremanden Martin Damm sat sig i spidsen for at få arbejdsgivere og lønmodtagere til sammen at løfte integrationsindsatsen i kommunen. Det betyder blandt andet, at 35 af kommunens flygtninge er startet på en integrationsgrunduddannelse. Og kommunen er også gået aktivt ind i at få erklæret så mange som muligt jobparate. Det er nu tre ud af fire flygtninge, der vurderes parate til at tage et job i Kalundborg. Da jeg overtog roret i Integrationsministeriet for et par år siden, var det tal tre procent på landsplan! Og helt ærligt. Det kan jo ikke passe, at 97 pct. af alle flygtninge havde mistet deres arbejdsevne på vej til Danmark.

Set fra min stol er det meget simpelt. Vi kan være uenige om, hvor mange der skal komme hertil, og hvor længe folk skal have lov at være her. Men alle burde kunne blive enige om, at folk skal arbejde og bidrage så længe, de er i Danmark. Men det kommer ikke af sig selv med gode hensigter og dialogkaffe. Der skal handling bag ordene. Det er der heldigvis mange gode venstrefolk, der er klar til at sikre ude i kommunerne.