Halspeakeren i Yoyogi National Stadium er en smule overgearet.

Særligt med tanke på, at der jo er så godt som gabende tomt inde i håndboldarenaen i Tokyo.

Det forhindrer ham dog ikke i at give den fuld pedal, når han præsenterer de danske håndboldherrer som 'theeee defeeeeending Olympic chaaaampions from Denmark!'.

Ikke desto mindre har han jo ret – og lige nu tyder meget på, at han også skal titulere danskerne som forsvarende olympiske mestre om godt en uges tid, når medaljerne er fordelt ved disse lege.

Ja, jeg ved det godt – man skal ikke sælge sushien, før fisken er fanget og alt det der.

Men lige nu præsenterer Nikolaj Jacobsens tropper sig altså i en fin forfatning.

Fredag blev Portugal sat på plads, og den danske maskine kværner dermed ufortrødent videre. Forsvaret var en katastrofe i første halvleg, og Portugal scorede vanvittige 19 mål før pausen – alligevel førte danskerne med en enkelt, fordi de havde nettet 20 gange. I anden halvleg fik danskerne så justeret defensiven og kørte uden problemer en sejr i land på 34-28.

Og Danmark virker altså som holdet, de andre skal slå, hvis de vil have fingrene i guldmedaljerne. Derefter følger Frankrig, som har set gode ud i den anden pulje.

Hvis vi kigger på de øvrige titelkandidater, så har det ikke set særligt overbevisende ud. Spanien er blevet alvorligt svækket, efter forsvarsstjernen Viran Morros er ude af turneringen på grund af en skade. Og jeg tror, det slukker gulddrømmen for spanierne. Norge hakker en hel del og virker alt for afhængige af enmandshæren Sander Sagosen. Apropos Sagosen har han sagt til norske VG, at det vigtigste i kvartfinalen er at undgå Danmark, og det fortæller selvfølgelig også en hel del om, hvordan konkurrenterne ser på de danske OL- og VM-guldvindere.

Vi skal naturligvis lige have med, at det ikke er skræmmende modstandere fra den øverste hylde, som Danmark har mødt indtil videre. Men man skal ikke undervurdere hverken Portugal eller Egypten, som begge tilhører subtoppen – og det har altså været overbevisende i de første fire kampe.

Det hele kan jo være ligegyldigt, hvis Danmark ikke rammer niveauet, når knald eller fald-kampene fløjtes i gang med tirsdagens kvartfinaler. Bare tænk tilbage på OL i Rio for fem år siden, hvor det danske gruppespil var et mindre mareridt – men i knockoutfasen ramte Mikkel Hansen & co. topniveauet, og så blev det til guld.

Lige nu er det altså bare svært ikke at være overordentlig optimistisk på landsholdets vegne. Det ser bare enormt driftssikkert ud. Og holdet har med deres præstationer og udtryk gjort min største bekymring før dette OL til skamme.

Jeg var nemlig lidt skeptisk omkring holdets mentale forfatning. Om de havde den nødvendige sult efter det, det har været en modbydelig – og umenneskelig – lang sæson for hovedparten af de danske spillere.

Det ser dog overhovedet ikke ud til at være et problem. Når spillerne står i mixed zone, hvor de møder pressen, optræder de med masser af overskud – og de italesætter selv den gode stemning på holdet. Når der heller ikke er noget at pege fingre ad i forhold til resultaterne, ja, så begynder troen på noget stort altså at blomstre.

Lige nu er den største sten i Nikolaj Jacobsens træsko, at Lasse Andersson er skadet, men når man banker lidt på vandrørene i DHF, så er der optimisme omkring hans situation.

Og så er vi tilbage til, at der er svært at bevare pessimismen omkring håndboldherrernes muligheder her i Tokyo.