Det ville være rart, hvis cheflønningerne i det offentlige var strikket sammen på en måde, der giver mening.

To eksempler fra den seneste tid:

Eksempel et: I Høje Taastrup Kommune vest for København er kommunaldirektør Lars Holte blevet det seneste eksempel på en sag, hvor man som borger tager sig til hovedet.

I 2012 blev Lars Holte ansat på en åremålskontrakt, der udløber den 31. juli i år. Samme dag modtager kommunaldirektøren en fratrædelsesgodtgørelse på 1,4 mio. kr. Og dagen efter fortsætter Lars Holte i den samme stilling.

Eksempel to: I Banedanmark har alle seks medlemmer af direktionen, herunder administrerende direktør Per Jacobsen, ifølge DR fået udbetalt en bonus på mellem 100.000 og 125.000 kroner - selv om tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte mål.

Begge eksempler kan få sindene i kog hos mange. Og det er ikke så underligt. For det virker ærlig talt åndssvagt at give en mand en ordentlig pose penge i fratrædelse, når han reelt ikke fratræder. Så hellere give manden en højere grundløn. Og det virker ligefrem vanvittigt, at belønne folk for ikke at have nået deres mål.

Hvad der ikke kan forklares, kan som bekendt ikke forsvares. Det burde enhver, der ansætter en (offentlig) chef vide. Men det er så ikke tilfældet. Endnu. Og indtil det er forstået af alle, er det trods alt glædeligt, at innovationsminister Sophie Løhde (V), nu vil afdække brugen af de såkaldte præstationsbonusser i den statslige sektor.

Det er nemt at blive forarget over summerne, som nogle offentlige chefer hiver hjem, ligesom det løbende kan og bør diskuteres, om vi som samfund bruger pengene på den bedste måde.

Når det er sagt, så er det ligeså klart, at chefer i det offentlige selvfølgelig skal have en løn, der matcher kompetencer og ansvar.

Men det må være sådan, at der er klare linjer og lønpakkerne er til at forstå. Er der uklarheder eller ligefrem forhold, der virker groteske, daler vores tillid til, at det offentlige Danmark forvalter vores skattekroner på den bedst mulige måde.

ufjo