Forfatteren Jens Christian Grøndahls udtalelser om den svenske journalist Kim Walls rædselsfulde død, efter hun gik på arbejde i en ubåd i slutningen af august, har helt natuligt vakt voldsom harme.

»Her er en pige, der søger … usædvanlige situationer, en pige, der godt kan lide at sætte sig selv på spil, og en pige, som har meget frihed og frimodighed i sig. For det er jo altså … fuldstændig vanvittigt som kvinde at gå om bord i en ubåd med en mand, man ikke kender,« udtaler forfatteren blandt andet i et interview med damebladet Femina.

Den helt umiddelbare reaktion er selvfølgelig, at udtalelsen er dybt respektløs over for offeret og hendes pårørende, og det har forfatteren også selv senere udtalt. Den anden er, at Jens Christian Grøndahl ikke kendte Kim Wall og umuligt kan udtale sig om, hvad for en kvinde hun var ud fra, at han har set nogle billeder af hende – hvor ved han det fra?

Men derudover er der to andre pointer, som gør udtalelserne absurde.

1. At Kim Wall var på arbejde. Jens Christian Grøndahl skriver, at han vil opfordre sine to døtre til aldrig at lave en aftale med en fremmed mand på et sted, hvor de ikke kan slippe væk. Hvad er det for noget sludder? Selvfølgelig skal man som kvinde passe på sig selv. Men der var ikke tale om, at Kim Wall havde aftalt en Tinder-date med en vildt fremmed og i ly af nattens mulm og mørke taget hjem til ham. Hun var på arbejde og endda med en offentlig kendt person! En situation, man som kvinde skal kunne færdes frit og trygt i lige meget hvad, omstændighederne er.

2. At Grøndahl potentielt set mistænker alle mænd for at være voldtægtsforbrydere. Hvis man som kvinde skal begynde at have anstandsdamer med, når man opholder sig i rum alene med mænd, er det lige som at sige, at mænd potentielt set ikke kan styre sig, hvis de er alene med en kvinde. Det svarer til, at vi indretter vores samfund efter, at der kan ske et terrorangreb og derfor stopper med at færdes på Nørreport Station. Hvad er det for en mistillid til mænd? Kom igen, Jens Christian Grøndahl!